Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Lammene trængte sig brægende omkring hende
og sprang op ad hende. Et af de yngste, der var
skinnende hvidt, slikkede Pigens klappende Haand.
Da hele Faarehjorden, ledsaget af Pigen,
var draget ud ad Gaardens Port, traadte den
gjæstevenlige Hyrde hen til Perikles og Aspasia,
og af ham erfarede de, at den unge Hyrdepige
var hans Datter, hans eneste Barn, og at hun hed
Kora. Han satte derpaa forskjellige Ting af sit
landlige Forraad frem for dem til et
Morgenmaal-tid, hvorunder hans Hustru, Glykaina, gik ham til
Haande.
Perikles spurgte Hyrden, om han vilde tillade
ham og hans Følge at blive der Dagen over og
nyde den Hvile, som de efter den sidste Vandrings
Anstrengelser i høj Grad trængte til.
Med Glæde gik Hyrden ind herpaa, løb ud
til sin Hustru og sagde hemmelighedsfuldt:
„Glykaina, jeg tror bestemt, at de to
Fremmede. der er komne til vor Gaard, ikke er
Dødelige. Hvad deres Udseende og Skjønhed angaar,
synes de mig mere at ligne forklædte Guder, der
jo dog saa ofte før har taget ind hos fattige
Hyrder. De rører næsten heller ikke ved den Mad,
man sætter for dem."
„Og Slaverne," sagde Glykaina, „anser du
ogsaa dem for Guder?"
„Nej," sagde Hyrden, „de spiser og drikker
som andre Mennesker. Men de To — naa, lige
meget! Bevært du dem bare, saa godt du
formaar."
Derpaa vendte Værten tilbage til sine Gjæster,
Aspasia. II. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
