Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Menneskeaanden endnu skal hente frem fra dette
hellige Dyb?"
.,Jeg vil Intet høre om Fremtidens
Aabenbaringen" svarede Aspasia. „Nutidens Aabenbaring
er Aabenbaringen af den skjønne Menneskelighed,
og Alt hvad der følger derefter vil kun være en
Tilbagegang. Lad os med Aand og Sjæl, med alle
vort Væsens Traade klamre os til den skjønne,
lyse Nutid!"
Perikles henviste Aspasia til Daduken
Hipponi-kos og spurgte hende, om denne Mand, hvis
Legems-fylde bestandig voxede og voxede, og hvis Kinders
Rødme bestandig blev mere og mere glinsende,
havde noget som helst Spor af Sværmeri ved sig?
Og dog var han ikke blot en Indviet men
endogsaa Indehaver af en præstelig Værdighed i Elevsis,
en af dem, der forestod Mysternes Optagelse.
Aspasia indvendte, at de, der føre Andre ind
i Overtroens og Sværmeriets Rige, ikke sjeldent
selv vare ude over de Anskuelser, som de
indskærpede Andre; men undertiden, sagde hun, hændte
det ogsaa, at Indehaverne og Udbrederne af hellige
Hemmeligheder lignede de Muldyr, der nu og da
efter gammel Skik bleve brugte til at bære hellige
Tempelkar eller Gudebilleder, og paa hvem intet
af den guddommelige Velsignelse gaar over, som
de paa deres Ryg bære og bringe til Andre. Den
skikkelige Hipponikos, tilføjede Aspasia, synes mig
at høre til denne sidste Art.
Hipponikos var stolt af sin Dadukværdighed,
fordi der i Virkeligheden var forbundet en Ære i
det helleniske Folks Øjne dermed. Men hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
