- Project Runeberg -  Aspasia. en kunstner- og kjærlighedsroman fra det gamle Hellas /
46

(1879) Author: Robert Hamerling Translator: Otto Borchsenius With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•46

Haand i Rækkerne. Denne mystiske Fakkeldans
blev betragtet som hellig, og de sprudende Gnister
tillagdes der Evne til at rense Sjælen, naar de
under Faldet imod Jorden berørte Nogen.

De forudgaaende Festligheder løb saaledes til
Ende, og Aftenen før de egenlige Mysterier i
Indvielsestemplet var kommet. Ved Mørkets Frembrud
beredte Mysterne sig til Hemmelighederne ved
allehaande Renselser, Ofre og andre hellige Ceremonier.

Atter og atter havde imidlertid Aspasia fornyet
sin Begjæring til Hipponikos om ved hans Mægling
at blive indført i Mysterierne.

Hipponikos mindede hende om, at Mysteriernes
Fester gik for sig under Opsyn af Arkonten
Basi-levs, Telesippes Ægtefælle, og at ligesom Basilevs
havde Overopsynet over de elevsinske Præster,
saaledes stod hans Gemalinde under Festen som
Basilissa i Spidsen for Præstinderne i Elevsis.

Men alt dette syntes kun at ægge Aspasias
Egenraadighed; dog vilde hun alligevel neppe have
brudt Hipponikos’s Modstand, hvis det ikke tilsidst
var gaaet denne overfor Perikles’s Hustru, som det
gik Alkamenes i Olympia. Det var ikke for Intet,
at han fra Dag til Dag husede den Brand, der
allerede én Gang havde svedet hans Hjerte, under sit Tag.
Ihukommende Optrinet med Alkamenes vilde
Aspasia vel ellers have vogtet sig for paa Ny at puste
til denne Flamme og fremmane en Fare, der for
Perikles’s Skyld maatte forekomme hende
skjæbne-svanger. Men hun havde nu engang foresat sig
nøjagtig at udforske Alt hvad hun vilde bekæmpe,
for med endnu større Held at kunne føre Kampen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:43:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hraspasia/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free