Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
til Tavshed ved den hellige Herolds Tryllestav, og
Mysterne betraadte Persefones sørgelige
Dødninge-have, hvor Pilene og Sølvpoplerne stod i det usikre
Lys, blege og ubevægelige, med tungt nedhængende
Grene.
Derpaa kom Asfodelos-Engen, helt bedajkket
af den sørgelige Dødsblomst, hvis blege Kroner
ligesom drømmende gyngede paa høje Stængler.
Hen over Engen svævede Skyggerne, de Dødes
Sjæle, som Drømmebilleder eller som Røg,
undvigende enhver Berøring, uden nogen menneskelig
Lyd og kun opfyldende det vidtstrakte Erebos med
en sagte, ensformig Summen. Kun halvt bevidste
vare de ligesom hensunkne i en rugende
Halvslummer og kunde kun vækkes til fuld Bevidsthed
ved at der raktes dem en Drik af dampende frisk
Offerblod.
Som spøgelsesagtige Skygger sejlede Natfugle
gjennem Luften, og selv Fiskene gled skyggeagtige
og med gjennemsigtige Legemer langsomt og
lydløst gjennem Underverdenens Floder. Men disse
Floder, der slyngede sig om Erebos, vare Akeron,
den evige Smertes Flod, Taarernes Flod Kokytos,
Ildfloden Pyriflegeton og Styx med de nattesorte
Bølger.
Anførte af den hellige Herold vandrede
Mysterne som i Drømme gjennem den skumle,
svævende Skyggeverden, indtil pludselig en kæmpestor
Malmport med Tordenbrag slog sine Fløje op for dem.
Over den malmbeslaaede Dørtærskel betraadte
de Tartaros, Opholdsstedet for hine Sjæle, hvem
det ikke var forundt i sorg- og glædesløs Halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
