Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Store og afholdte Statsmænd pleje ikke altid
at modarbejde folkelige Institutioner, fordi de vide,
at Folket dog tilsidst med en vis blind Tillid følger
deres Ledelse, og at det Farlige ved disse
Institutioner udjevnes ved deres personlige Indflydelses
Magt i det Mindste saa længe som de selv staa
ved Roret. Men de Ængstelige spørge, hvad der
skal ske, saasnart disse indflydelsesrige Mænd for
Exempel bortkaldes ved Døden og ikke længer holde
Statens Tøjler i deres faste Haand. Paa den anden
Side se Folkevennerne, der ere bekymrede for
Opretholdelsen af Folkeherredømmet, i hin smidige
Overensstemmelse mellem den almindelige Villie
og en enkelt udmærket Mands Villie og Anskuelser
netop den største Fare for Friheden. Saaledes
skete det, at den altformaaende Perikles dog
hemmelig havde Forkæmperne for det ubetingede
Folkeherredømme saavel som Oligarkernes Parti imod sig.
Garveren Kleon, Faarehandleren Lysikles og
Pølsemageren Pamlilos vare af den Mening, at en
Enkelts Visdom var farligere i Staten end
Mængdens Daarskab, og gjentog, saa ofte Lejlighed gaves,
deres Advarsler mod den „nye Pisistratos" for deres
Medborgere.
Folk af samme Art som disse tre Mænd vovede
allerede undertiden at optræde i Folkeforsamlingen
med heftige Lader og Skrig imod Perikles’s
Anseelse.
Perikles saå ikke ligegyldig paa de
Forlegenheder, som Meget i Aspasias hele Færd saavel som
Alkibiades’s Kaadhed beredede ham. Aspasia var
uangribelig. Stormen formaar at rykke en Eg op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
