Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
„Er det en Last", udraabte Alkibiades. „at
elske Glæden, og er Ungdommen ikke Nydelsens
bedste Tid?"
,.Du tager fejl!" svarede Perikles alvorlig;
„Ungdommen er ikke selve Nydelsens Tid, men
den Tid, da Legeme og Sjæl skal forberede sig
til den virkelige Nydelse af Livet. Det er den Tid,
hvor man skal uddanne og ikke afstumpe sin Evne
til at nyde. Du tror at nyde, Klinias’s
ungdommelige Søn! Men din flygtige Nippen til alle Glædens
Bægere er ikke stort mere end drengeagtig
Kaadhed, tankeløs Leg!"
„Guderne giver os kun ét Liv at nyde!" sagde
Alkibiades.
„Just derfor", svarede Perikles, „skal vi ikke
bortødsle det, men være betænkte paa at holde
Maade meel det!"
Saaledes talte Perikles formanende til
Ynglingen.
Men denne gik fra Perikles til sin Veninde
Theodota, gjentog smilende Perikles’s Ord og
tilføjede:
„Nu ser jeg, at min gamle Ven. min højt
elskede Sokrates, i Virkeligheden er visere end
Perikles og alle de andre vise Mænd i Athen. Thi
Sokrates er den Eneste af dem Alle. der for længe
siden har begrebet, at overfor Klinias’s Søn er
Formaninger af denne Art taabelige og forgjæves!" —
En rum Tid var forløbet, siden Perikles og
Aspasia vare vendte tilbage fra deres eliske Rejse
til Athen, og siden Erekthevspræsten Diopeithes i
Aspasia. III. S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
