Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
én Gang betænkeligt, efter at Stemningen var slaaet
om, og efter at den med Diopeithes hemmelig
forbundne Kleon havde udsaaet Had mod Filosoferne
blandt Folkets Bærme.
En sildig Aften, da Athens Gader allerede
vare blevne mennesketomme, kom en Mand med
hastige og stjaalne Skridt gjennem Tripoclgaden
og slog ind paa Vejen ud ad Ilissos til. De Blikke,
han kastede omkring sig, talte om en vis Frygt
for at blive set, og han stolede aabenbart paa
Mørket og paa den af Skyer overtrukne Himmel.
Han var ikke ledsaget af nogen Slave, der
dog ellers plejede at gaa bag efter den natlige
Vandrer med en tændt Fakkel. Da han havde
naaet Ilissos, gik han over Floden og fortsatte sin
Vej indtil den itoniske Port, hvor der kun laa
nogle faa og uanselige Huse.
Paa Døren til et af disse uanselige Huse
bankede Manden. Der blev lukket op, og han talte
sagte et Par Ord med Slaven, der havde aabnet
Døren.
Derpaa førte Slaven ham ind i Husets
Soveværelse. Værelset var fattigt, og paa et fattigt
Leje hvilede en Olding.
Denne Olding var Anaxagoras, og hans sene
natlige Gjæst var Perikles.
Den Gamle saå en Smule forundret paa
Vennen, hvem han nu i en rum Tid ikke havde sety
og af hvem han næsten troede sig glemt.
„Det er ikke med noget glædeligt Budskab,"
sagde Perikles, „at jeg forstyrrer din natlige Hvile;
men at det er mig, der bringer dig det, maa være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
