Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
mine faa Bogruller sammen til en Byldt. Han skal
ledsage mig ned til Havet og videre, hvis han vil."
Oldingen rejste sig med Perikles’s Hjælp fra
sit Leje, lod Slaven binde Sandalerne om Fødderne,
iførte sig sin Kiton og var faa Øjeblikke efter rede
til Vandringen.
Beskyttede af den tavse, mørke Nat gik
derpaa de to Mænd, med Slaven bag efter sig, stille
gjennem den itoniske Port og langs med den lange
Mur ned ad den øde Vej til Faleron-Bugten.
Nu havde de naaet Bugten og traf Ivefalos paa
et af Klipper omgivet Sted, hvor Havet kun sagte og
ligesom i Drømme slog imod Strandbredden. Med
et tavst Haandtryk hilste Mændene paa hinanden.
Anaxagoras stod rede til at tage Afsked med
Perikles og stige ombord i Fartøjet.
Men idet de to Venner rakte Hænderne ud til
Farvel, saå Perikles med et Blik af dyb Rørelse
paa Oldingen, der i Nattens Mørke blev stødt ud
i det Fjerne, ud paa det rullende Hav.
„Hvorfor beklager du mig?" sagde Oldingen.
„Intet i Verden trætfer mig uforberedt. Jeg har i
mit lange Liv dræbt Stykke for Stykke af det i
os, der er i Stand til at lide. Som ildfuld Yngling
led jeg meget; jeg saå, hvor fristende Livet var,
men ogsaa hvor flygtigt og forfængeligt, Da
kastede jeg lidt efter lidt Alt fra mig og dukkede
bestandig dybere og dybere ned i den attraafri
Betragtnings rolige Afgrunde. Nu er jeg blevet
gammel, og mit Legeme er skrøbeligt, men den
uomstødelige Freds stærke Søjler staar urokkelig
fast i min Sjæl. I Atheniensere tror, at I sender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
