Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
fra hinanden i den stille Nat ved Havets Bred og
udvexlede deres dybeste og inderste Tanker.
Derpaa korn de deres fire og tyveaarige
hjertelige Venskab i Hu, omfavnede og kyssede hinanden.
Anaxagoras saa endnu en Gang tilbage paa
den dæmrende Stad og sagde:
„Lev vel, du Pallas Athenes Stad! lev vel, du
attiske Jord, der saa længe gjæstfrit har huset
mig! Du har modtaget mine Frøkorn i dit Skjød!
Af Alt hvad dødelige Hænder udsaar, spirer baade
Godt og Ondt; men kun det Gode har udødelig
Varighed. Rolig og med Velsignelser skilles jeg
fra dig og stiger over i det rullende Fartøj, for
som Olding atter at betro mig til den samme
Bølge, der bar mig som ungdomskraftig Mand til
denne Kyst!"
Med disse Ord steg den Vise fra Klazomenæ
ombord i Skibet.
Endnu en Gang vinkede han med udstrakt
Arm ad Perikles — derpaa lød nogle Aaretag —
en sagte Plasken i Bølgerne — og Skibet gled
stille og rask over det graa Vandspejl ud i det
mørke aabne Hav.
Nogle Havfugle i Kløfterne paa den
klippefulde Kyst for op af deres Søvn, slog et Par Gange
med Vingerne og slumrede ind paa Ny.
Perikles stod ved den ensomme Strandbred og
saa længe efter det bortilende Fartøj.
Derpaa gik han i dybe Tanker tilbage mod
Staden, uden at ænse det første Morgengrys kolde
Luftninger.
Da han kom paa Agora, saå han, at trods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
