Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
rømmet clen Anklagede saavel som Klageren et
noget ophøjet Sæde, der gjorde, at man kunde se
deres Skikkelser langt horte fra og høre deres
Stemmer vidt ud over Torvet.
Paa den ene af disse ophøjede Pladser sad
Hermippos, en Mand af et uhyggeligt Udseende og
med stikkende Øjne, eier svævede urolig omkring.
Paa den anden sad Aspasia og ved hendes Side
Perikles. Thi som Kvinde og endnu mere som
Udlænding maatte hun for Domstolen lade sig
repræsentere af en Mand, en indfødt Borger.
Det var et Syn, der maatte gribe Manges
Hjerter, at se Samtidens skjønneste og
navnkundigste Kvinde, den store Perikles’s Hustru, paa de
Anklagedes Bænk. Og at Perikles sad ved hendes
Side, som om ogsaa han var anklaget, forøgede
endnu mere clet Alvorlige og Gribende ved dette
Skuespil.
Med en vis Stolthed brystede baade Dommerne
og Folkets Flertal sig, da de saå, at selv de
Mægtigste maatte stille sig for deres Domstol og
underkaste sig den over Alt og Alle raadende Borgerlov.
Med onde Øjne saå Hermippos hen paa den
skjønne Kvinde, over hvis Aasyn der laa en svag
Bleghed, som clog neppe formaaede at mildne det
Indtryk af et ubøjeligt Sind, der lyste ud af
Ansigtstrækkene.
Nu aabnede Arkonten Basilevs Forhandlingerne.
Han tog Klageren i Ed paa, at han kun for
Sandhedens og Pietfærdighedens Skyld havde indbragt
Klagen. Dommerne havde selv ved Tiltrædelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
