Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Men se! De lyse Livslodder voxede og
over-straalede sejrrig de mørke.
Perikles’s Hustru var frikjendt. Den tunge
Heltetaare var faldet afgjørende i Themis’s
Vægt-skaal.
Arkonten forkyndte Udfaldet, og Dommen Høj
som baaret af Vinger ud over Agora.
Aspasia rejste sig. En let Rødme farvede
hendes Kinder. Hendes Blik strejfede meel en
stærkere Glans Heliasternes ærværdige Hoveeler.
Derpaa rakte hun i Tavshed Perikles sin Haand.
Perikles førte hende bort. Et Slør dækkede hendes
Ansigt, medens hun skred igjennem Mængden.
Med høje Tilraab modtog Athenienserne
Perikles paa Agora.
I alle de Gader, som Perikles paa Vejen til
sit Hjem kom igjennem med sin tilslørede Hustru,
stimlede Folket sammen, og de mest forskjellige
Udraab eller Hviskninger, Alt efter hver Enkelts
Sindelag, hørtes ved Synet af Aspasia. Men der
var ét Udraab, der bestandig og overalt vendte
tilbage, og dette Udraab lød:
„Hvor er Aspasia dog ikke endnu en herlig
Kvinde!"
Dette Udraab vandt tilsidst Overhaand over
alle andre, og kun den forrykte Menon sendte
endnu et frækt Smædeord efter den skjønne
Mile-sierinde, da hun kom forbi ham.
Pludselig dukkede Sokrates op af Mængden
og stanelsede foran Perikles og Aspasia.
..Jeg ønsker dig til Lykke, Aspasia!" sagde
han, ielet han sluttede sig til Parret. „Hvor har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
