Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
vort eget Væsen. Jeg kunde nu kun øuske at faa
at vide, og jeg maa nødvendigvis spörge Sofokles
udtrykkelig derom, om han, naar han taler om
„skjøn Harmoni", har det Sædelige for Øje. eller
om han tænker sig Harmonien skjøn i samme
Forstand som man for Exempel kalder Kvinder eller
Billedhuggerkunstens Værker skjønne og Øjet
velbehagelige? Om han, med andre Ord. lægger
Hovedvægten paa det Gode eller paa det, man i
Almindelighed kalder det Skjønne? Og hermed
vilde vi da igjen være komne til det gamle,
imellem os saa ofte opkastede men endnu aldrig
udtømte Spørgsmaal, om det Skjønne fortjener
Forrangen for det Gode, eller dette for hint?"
Med disse Ord saå Sandhedssøgeren Digteren
ind i Ansigtet og ventede spændt hans Svar.
Men i det samme Øjeblik opstod der en Støj
og et Røre i Mængden, der imidlertid havde
forsamlet sig paa Agora. Tegnet til Aabningen af
Folkeforsamlingen paa Pnyx var blevet givet, og
Alle satte sig i Bevægelse hen imod Højen.
Med et Smil sagde Perikles, idet han slog ind
paa den samme Retning:
,.Heller ikke i Dag, dyrebare Søn af
Sofronis-kos, vil vi udtømme dit Yndlingsspørgsmaal. ’ Du
ser, at det atheniensiske Folk netop nu kaldes til
Pnyx, og vi har nærmere liggende Sager at
afgjøre dér."
Tavs og med et Udtryk af Skuffelse saå
Sokrates efter ham. Paa Ny var det gunstige Øjeblik
ligesom gledet ham ud af Hænderne. — —
„Myrmekides," sagde en atheniensisk Borger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
