Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-214
til Arkadien, naar vi To vandrede sammen. Det
forekommer mig, som om Arkadien maatte være
overalt, hvor vi gik med hinanden."
Ved disse Pigens Ord rødmede Manes, og hans
Haand skjælvede paa Ny, som altid, naar han følte
sig grebet af en stor og overvældende indre
Bevægelse. Han formaaede i Begyndelsen ikke at
svare; først efter en Pavse begyndte han igjen:
„Men du vil uden Tvivl langt hellere gaa til
Arkadien, Kora, til alle dine Kjære! Jeg vil jo
gjerne ledsage dig og blive Hyrde, og det
forekommer mig, som om jeg overalt, hvorhen jeg
følger dig, vil finde mit Hjem igjen, ja endogsaa
et Kongerige —"
Her standsede han og rødmede paa Ny. Op
fra Gaden lød den vilde Larm af en forbidragende
Bakkantsværm. Fakler blussede, høje Glædessange
tonede, Livslysten jublede i ubundet Frihed —
men heroppe stod Ynglingen og Pigen overfor
hinanden med syge Hjerter, blege, stumme og sky,
og Ingen vovede at gribe den Andens Haand, ja
selv Øjet slog de undselig til Gulvet for hinanden
— Satyren og Bakkantinclen!
„De elsker hinanden!" sagde Perikles til Aspasia.
„De elsker hinanden, disse To, men, som det synes,
med en underlig Art af Kjærlighed. Det er,
som om de helt og holdent kun elskede hinanden
med Sjælene. De taler bestandig kun om de
Ofre, som de vil bringe hinanden."
..I Sandhed," svarede Aspasia, -elsker disse
To hinanden med en Art af Kjærlighed, som kun
Manes og Kora kunde finde paa. Deres Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
