- Project Runeberg -  Lærebog i handelsregning med tidsmæssige og praktiske opgaver /
163

(1888) [MARC] Author: Theodor Madsen, Robert Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

153
’ kjsbt 18 ki. 12 ore, betale mere for et kronebelsb, end hvis jeg
jeg for 1 H kan faa kjsbt. 18 kr. 16 ore.
Videre:
En kurs ftiger, uanfeet hvor den faste valuta findes, med
det belsb, jeg opnaar ved at fcelgeen veksel i fremmed
mynt.
Eks
a. 100 N. k 89.00 er en hsiere kurs end : OM^nia
100 „ a 88.89 s
d. 100 kr. a 111.85 er en hsiere kurs end l . ,
100 „ 5 111.80 s ’ Hamburg.
o. Faar jeg for kr. 88.89 100 N., saa er dette en . «,.^<,,,^.
hsiere kurs end om jeg for ki-. 89.o« faar 100 N. s
6. Faar jeg for N. 111.80 100 ki-., faa er dette en l .
hsiere kurs end om jeg for N. 111.85 faar 100 kr. s
Deraf fluttes:
Naar kurfen figes at ftige paa et fted, figes den.
at falde paa et andet fted.
Tilbud og efterfpsrgfel er, fom fsr antydet, aarfager i kurferneK
stigen og falden.
I regelen bringer dog ikke disfe aarfager alene kurferne fynderlia,
over eller under myntparien, ialfald ikke naar faavel den inden- fom
udenlandste valuta, begge er i guld- eller fslvmynt, i hvilket til»
fcrlde der i det hele taget kan blive tale om nogen virkelig pari.
Mellem lande, hvis normalmynt er af forstjelligt metal, kan
der, paa grund af de fluktuerende metalprifer, ikke opfcrttes nogen
fast pari, ligefaa lidt fom mellem lande, hvoraf det ene betaler med
klingende guld og det andet med papir, der blot har det vcrrd^
tilliden tillcegger det.)
Hvad der egentlig skjuler fig i en hsiere eller lavere vekselkurs,
er fig ten, d. v. s. den tid, en veksel har at lsbe paa fra falgs
eller kjovsdatoen til forfalds- eller indfrielfesdatoen.
En 3 maaneders veksel paa 1 000 N. er faaledes mindre vcrrd
end en 1 maaneds veksel paa famme belsb, faameget mindre nemlig :
som, for det fsrste, tilbud af 3 mdrs. N. er stsrre og efterfpsrgfel
ringere, og derncrst som renterne (diskontoen) for 1 000 N. i 3 mor.
er stsrre end for 1 000 N. i 1 md.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:44:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hregning/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free