Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
F o r k l. Belsbeue skal tages i orden efter forfaldsdagene. Det
fsrst forfaldne belsb er i kredit 3 325.? u pr. 3. januar. Foran
summen sattes merket X– kredit. Det nceste forfaldne belsb er
i debet 3 224.30 pr. 2. februar. Foran summen scettes merket I)
debet. Det mindfte belsb trcekkes fra det stsrste Kreditsaldo
101.40. Dei nceste forf. belsb er i debet 7 500 pr. marts 5. Det
nnndste belsb trcekkes fra det stsrste (7 500 — 101.4o). Debetsaldo
7 398.50 o. s. v. Naar alle belsb er behandlet paa samme maade,
fremkommer tilslut raa saldo med 3 177.20. At man har adderet
og subtraheret rigtig, kan man underssge ved at optcelle alle debet
poster og alle kreditposter og fra den stsrste sum (i dette tilfcelde
debet) trcrkke den mindste (i dette tilfcelde kredit). Vi faar da
46 674,i5 —43 496.95 3 177.20, der just er den raa saldo.
Derefter gaar man over til at optcelle rentedagene fra den ene
forfaldsdag til den anden og tilfsier hver saldo sit dageantal, da
det jo er saldo erne, som henstaar og fslgelig blir gjenstand for
renteberegning. At man har optalt dagene rigtig, kan man under
ssge ved at summere dem; summen skal da stemme med dageantallet
fra den fsrfte forfaldsdato til den sidste. I ovenstaaende tilfcelde
er summen as rentedage 357 - dageantal fra 3. januar til 31.
december, aaret regnet til 360 dage.
Nu udregnes rentetallene ved at multiplicere hver saldo med
sit dageantal og iagttage, at debetsaldo giver debetrentetal og kredit
saldo giver kreditrentetal.
Rentetallene optcelles og divideres, for debets vedkommende i
ovenst. tilfcelde med 9 000 (den faste divisor for 4 "/„), og for
kredits vedkommende med 12 000 (den faste divisor for 3 "/„). Der
efter salderes renterne. Saldoen i ovenstaaende beregning (144.45)
paafsres kapitalrubrikken, hvorefter man gaar over til provisions
beregningen.
Debet giver den stsrste sum, nemlig N. 46 674.15. Derfra gaar
de provisionsfrie debet- og kreditposter, nemlig posten i debet af
N. 11 769.35, i kredit posterne af N. 3 325.?0 og Vs N. 23 171.25,
tilfammen N. 38 266.50. Altfaa provision as N. 8 407.85 5 4 "/„
U. 28.03. "
Gjennemgaar vi de enkelte summer i den orden, hvori de fore
kommer i skalaberegningen, faaes: forstud 7 398.50; opbevaring 601.4o;
forstud 1829.i0, 8 000, 7 300, -_’ 677.20 og 2 500, tilsammen
30 306.30, hvorfra gaar inddragning af nettoprovenu af V? ved
saldo af 23/s, der tildels er provisionsfri og tildels er regnet provi
sion af med 21 898.45. Rest N. 8 407.85, der stemmer med forrige
beregningsmaade.
Endelig paafsres stempel og porto, hvorefter kontokuranten af°
sluttes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
