Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - l. Om Landets Form og Høider, samt Landisens Udbredelse og de svømmende Iisfjeldes Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
de at have seet Fisk af en særegen Art og overordentlig
Størrelse Bjergryggen langs Waigattet synes at have Høider
paa henved 5000 Fod, men der gaves ingen Leilighed til at
anstille Maalninger; Skrænterne ere steilest og nærmest Havet
ved Strædets nordlige Munding, hvoi« smukke smaa Vandfald,
ved Kordlutok, styrte lodret ned over de morke Klippemure
fra et Par tusinde Fods Høide. Først midt i Stræder er
Bjergmassen gjennemskaareti af en Kløft, fra hvilken Atane-
Elven kommer ud, og nærmest den sydlige Etide aabner sig
en bredere Dal igjennem den ved Mannik, hvor de lave og
jævttt skraanende Bakkeis ere vel bedækkede med Vegetation,
tildeels endog saftiez grønne af Græs; Rensdhrene komme
her hvppigere nær til Stranden, hvorfor dette Sted er meget
vndet af Grønlænderne som midlertidig Talteplttds om Sotn-
meren. — Bedre Leilighed gaves der til at undersøge den
Bjergkjeede, som lover langs Svdvestsiden af Omenaks-Fjor-
den; fra dens vestlige Ende ved Jtislik elle1« Hollasnderlntgten
hæver den sig temmelig jævnt paa en Strakiiiitzz af 2 51 3
Miil til et Plateau, som nu vedligeholder en temmelig eens-
formig Høide over de følgende 4 Et .·) Miil; mod Lst danner
dette et meget skarpt fretnspringende Hjørne, der forneden for-
tonet· sig som en spids Topog kaldes Kelertingoak, Kjælling-
·hætten. Ved otnhvggelige Vinkelmaalninger fra en Grund-
linie paa Fjordisen i et Par Miles Afstand kom jeg til det
Resultat, at den maatte være omtrent 6000 Fod o. H. Da
det var mig paafaldende, her at finde det dobbelte af de
høieste Punkter, jeg indtil da havde lært at ·k·jende, gjentog
jeg denne Maalning mange Gange og fra mange forskjeellige
Punkter paa Fjordenz men erholdt overalt et tilsvarende Re-
sultat. J Sommeren 1851 var jeg saa heldig at have er-
holdt et Barometer til at eontrollere disse Iagttagelser med;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
