Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - 3. Om de produktive Erhvervskilder og Betingelserne for Beboernes Livsophold - Havet, dets Iis og dets Rigdom paa Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Skib; men kun i enkelte Aar kommer deri heelt til Kyste11,
eller ind i Disko-Bugten ULULZ og 1848?). Da Jsett end
ikke kan blive liggende paa Jndsoer selv de koldeste Somre
over-, tor det ikke undre os, at selv de meest beskyttede Af-
lroge af Hitvet eller indre Farvande en Deel af Aaret ere
frie for Vinterens Iis. Cen eneste, men ogsaa kun tilsvne-
ladende Undtagelse kiendes herfra; vi have omtalt dett lille
Arm af Jakobshavns Jisfjord, som er« bleven heelt lnkkec,
og afskaaren fra deri oveige Fiot«d ved den faste Landiis;
paa deri modsatte eller nordlige Side afgaaer en anden, og
meget storre Arm, som er« halvt affparret ved den faste-Landiis,
hvis Yderkant er rkaet frem omtrent til Midten af deicm
Munding i etzovedfjordeiq paa deri anden Side boier deri
sig om i NO og naaet-, ligesom Hovedfforden og Tesfitirsak,
op cii en anden Arm af den faste Landiis. Htsle denne Fiord
vides ikke i SMandsminde at have været aaben, og da Isen,
som lsedakke1« den, paa begge Sider grasndser op til Landifem
kunde man ved forfte Liekast vare tilboielig til at antage
den for en Fortsættelse af samme, men dens Horizontalitet og
deno Stigen og Falden ved .Htsi- og Lavvande adskiller den
dog skarpt fra den faste Landiis, og Ondnlanderen som led-
sagede mig til dette Sted, vttrede degmrgaaende meget træf-
fende, at det var Hatsiis, ,,ligesom Spitsbergen-Jsen," det
vil sige saadan, som ikke« var’ dannet i en enkelt Vinter-, men
havde lagt mange Somre over. Tenne Betemielsesmaade
var forsaavidt ci)arakteristisk, som Givnianderen derved vifte-
at han ved sine egne Kvster ikfts kjendte noget andet tilsva-
rende, men maatte laane et Exempel fra andre Steder«, som
han havde hort fortælle om.
Den stadige Iis paa denne Fjord er dannet derved, at
deri oprindelig er bleveit tilstuvet med Jisfjelde og Fealviiks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
