Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - 3. Om de produktive Erhvervskilder og Betingelserne for Beboernes Livsophold - Mineralriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
et heelt Steenkullag er gaaet over til at blive Blyant. Man
kan ved Kunst bevirke denne Forvandling, eller faaer den
rettere sagt tilfældig ved lldfmeltningen as Jernet, ·i den
overordentlige Hede, som hersker i Jern-Hoiovnene, eftersom
smaa Partikler af de til Udsmeltningen anvendte Kul optages
af det smeltede Jern og udkrystallisere paa dets Overflade
som Graphit, naar det afkjoles. Vanskeligere er det at sor-
klare sig, hvorledes et heelt Knllag ved den blotte Ophedning
har kunnet undergaae denne Forvandling; men saavel Blyan-
tens Udseende, som Beskaffenheden af den Bjergart, hvori
deri forekonuner, tyde paa denne Oprindelse, hvortil kommer,
at Brudstykker af Anthraeit, eller halvt forvandlede Kul, ere
fundne iblandede. Et saadant Steentullag findes ved Katsok
i OsnenaksAzjorden, henved lle- Miil op i Landet, og i en
Hoide as 10—12llll Flid over Havet, i en hvid, ligeledes
ved Heden stærkt lurrdet og halvt samrnenslmsltet Sandsteen.
Om Maaden, hvorpaa det findes indleiret i Bjergmassery og
hvorledes man er istand til at udgrave det, gjælder i Eet og
Alt det samme, som er sagt om Kullagene. Yderkanten af det
kan spores hist og her paa en Strækning af henved 1l4 Miil,
som er antydet paa Speeialkaartet over Omgivelserne as
Kolouien Omenak. Overfladen af Landet danner der en
temmelig jasvn Slette, og det yderste af Blyantslaget er be-
dækket med lose Grund- og Steenmasserz men kun iKlesterrte
kommer det mere reent frem, og det synes der at have en
Tykkelse af indtil 6 Tommen Denne Blyant udmærker sig
ved sitt Skjorhed og Fiinhed, ved sin Mangel paa iblandede
haardere Mineralierz man kan endog save Blyantspenne ud
af det raae Mineral, som lade sig tilspidfe meget fiint, men
dog ere temmelig haarde til Tegning. Efter de seneste For-
søg, som ere foretagne dermed i England, skal den være den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
