Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - Om Befolkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tømmermænd, i hvilket Øiemed nogle have været sendte til
Danmark for at oplæres i disse Professioner, andre ere blevne
oplærte ved Kolonierne af danske Haandværkere.
Man er saa tilbøielig til at forestille sig Grønland
halvveis som et Forviisningssted, hvortil man kun af Utilfredshed
med Livet eller tvungen af Omstændighederne kunde bringes
til at tage sin Tilflugt; man tænker ved Grønland kun paa
Snee og Iis, paa Kulde, Mørke og Kjedsomhed. Men
Erfaringen viser det Modsatte; der gives kun faa Danske, som
ere vendte tilbage derfra og ikke ofte med Velbehag tænke
tilbage paa de Dage, de tilbragte der; ja selv
Haandværks-
og Arbeidsfolk, som kun tjene der under ringe Kaar, føle
sig tilfredse og opnaae i Reglen en høi Alder, og mange af
dem, som have forsøgt at reise hjem, ere vendte tilbage og
have endt deres Dage i Grønland. Grunden hertil ligger
vistnok for endeel i det rolige og almindeligviis af
Næringssorger uforstyrrede Liv, i Grønlændernes fredelige Characteer
og det patriarchalske Forhold, som finder Sted eller i alt Fald
kan finde Sted imellem dem og de Danske, som have Interesse
for dem, saavelsom i den Omstændighed, at Mangen der har
opnaaet en Livsstilling, og at Mangen maaskee ogsaa der i
de fredeligere og ganske forandrede Omstændigheder har
forandret sig selv og opnaaet Sindsro og Stadighed. Men det
tør heller ikke glemmes, at den grønlandske Natur med al sin
Raahed og bittre Kulde ogsaa har sit Tiltrækkende saavel ved
de oplivende og Sundheden styrkende Beskjæftigelser, den
frembyder dem, der finde Smag i Jagt, Fiskeri, Kjørsel i
Hundeslæde og i at færdes paa Reiser overhovedet, som og i de
mange storartede og herlige Særsyn den skaffer dem, der føle
Sands for Naturskjønheder. Hvo er vel ikke bleven
overrasket ved efter en langvarig Søreise at see Toppen af Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>