Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Om Grønlands Opdagelse og Kolonisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Skib og gik i Soen fra Eriksvaag paa Jslaiid, i Aaret
982, idet han lovede sine nærmeste Venner, der fulgte ham
til udenfor Øerne, for at tage Afsked, at han skulde vende
tilbage, hvis han fandt hiint Land og yde dem sin Hjælp,
hvor den var fornøden Er«ik feilede vester ud oez fik snart
nyt Land i Sigte, men som det synes, har den ogsaa nu
under Lstkysten afGrouland sannnenpakkedeDriviis forhindret
ham fra at lande, thi han feilede sydefter, for at finde beboelikit
Land, som forst lykkedes ham hiinfides Masser Hrsarfeslle’1«,
som man med Grund antager-, vesten for KapFarewel, hvor
han derpaa i samfulde Z Aar feilede frem og tilbage, for at
randsage Kysten ind i de dybeste th»1«de. Den forfte Vinter
tilbragte han paa e11Ø, som kaii kaldte Eriks-Ø, oiz som laa
omtrent midt for den veflre Bygd Den nasste Sommer drog
han til en Fjord, som han kaldte Eriks-Fjord; de1« valgte
han sin Bopæl. Det er ikke lykkedes den dristige Opdager
at opnaae Hensigten for sin let tilgivelige Forfængelighed-
saaledes at knytte sit Navn for bestandig til disse Eg11e, som
skyldte hans kraftige Aand deres forfte Bebyggelfe ved Cum-
pcrere; i en lang Række af Aar skulde de senere ligge øde og
tomme, og deres Beliggenhed gaae i Forglemmelse-, og forst
ved dybtgaaende Granskning er det i deri nyere Tid lykkedes-
med en hoi Grad af Sandsynlighed at paavise den Fiord,
som Erik saaledes ferst gav Navn. Tert norden for Kolo-
nieii Julianehaab mener man at have fundet dette Sted, der
endnu udfoldet sig for vore Blikke, omtrent i den samme
Skikkelse fom til Erik den Rodes Tid. Kun lidet indbydende
vise de ydre Kyster sig selv der, i det fydligste Gronlandz de
i den bedste Sommertid bestandig med Driviis omgivne Ocsr
vise kun liden Forskjel fra de nordligste Egne, den iskolde
Taage og Sovind kue al den Vegetation, som stræber athoeve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
