Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Om Grønlands Opdagelse og Kolonisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
fiskeri, ligesom ogsaa ·Sælhundesangsten her fortriinsviig har
kunnet drives af Europeeerue, eftersom Jsen ligger pait denne
Fjord nassten hele Mai Maaned over- og Saslhundene hyopig
om Foraaret krybe op paa Jsen Fjorden ved selve Brattelid
derimod, eller Cinars-, nngalliko-Fjord, holder sig forstorste-
delen aaben om Vinteren, hvorasdet forklares, hvad Sagaerue
synes at tyde paa, at Jndseilingen tilVrattelid skete gjennem
denne Fjisrd. Ogsaa dens inderste Deel, i en Omkreds as
3 fr 4 Mile fra Eriks Bopæl, havde i Oldtiden flere beboede
Steder, skjondt den er mindre riig paa fladt Febstland end
Ei«ikS-ijsi—deii. Der laae Garde, hvor senere Bispi—sa«det blev
oprettet, 2 Mile fra Brattelid, i en yndig grasrig lille Deil-
omgiven af gronne Bakker og ved Mundingen as en Elv,
der kommer fra store, med Kratskov omgivne Indsoer. Neppe
kunde man endnu i vore Tider gjore et bedre Vam for eii
saadan Vofaettelse end Brattelid, beliggende mellem begge de
bedste Fjoi·de, saa at Fiskeri og Salhundefangst, ligesom og
Judsaniling as Ho og Brændsel kunde fort-tages til begge
Sider-, og Fordelen af det langvarige oss sikkre Jeslasg paa
den ene Fjisi·d kunde forenes med den, som det aabne Farvaiid
paa den anden Fjord frembod for Seiladsen tidligt om Fin-
aaret og seent vaer Efteraaret. Da nu Stedet tillige laa sem
fortrinligt for Communifationen med de vigtigste ovrigeByg-
der, vedblev det, under den republikanske Forfatning, som
indfortes her, ligesom paa Jsland, ogsaa efter Eriks Dod
at viei·e den vigtigste Plads og Laugmandens Sæde, og vai-
Sknepladsen for de vigtigste Begivenheder i den lille Stat,
og neppe vil nogen Nordboer kunne besozxe denne Egn, uden
at gribes af vemodige Folelser ved den levende Tanke, som
Beskuelsen af hine simple, men stærke og endnu halvt opreist
staaende Mure vække om det fra Moderlandet asskaarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
