Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Om Landets ydre Beskaffenhed, Veirforholdene, Havet og Drivisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for JsensKonnne; nogle mene, at det er efter stærke nordlige,
andre efter stærke sydlige Vinde. Disse Anskuelser hidrøre
mere fra de Forestillinger-, som Enhver gjor sii; om Aarsagen
til Jsens Komme, end fra virkelige Optegnelser i en Række-
af Aar. Forfatteren mener at have erfaret, at det fornemmelig
er den varme Oi·te11 Viiid eller den saakaldte Sydost, der
foret- Drivisen om Kap Farwel, men vi ville sorovrigt as
Mangel paa virkelige Erfaringer lade dette Sporgmaal staae
ved sit Værd
Ligesom Tiden, paa hvilken Jsett kaii tomme, synes meget
tilfældig, saaledes er ogsaa den aarlige Mængde yderst for-
skjellig. Vi maae dog her vellægge Mærke til, hvad der skal
forstaaes ved Jseno Mængde-. Aarlig horer man til visse
Tider sige, al nn har Isen oer eller der viist sig i kl)iængde,
at man fra Fjeldene ikke kan oine aabent Vand, ligesom
man ogsaa tilsoeo pleier at sige, at der er megen Iis, naar
deii fra Toppen sees saa langt, som Øiet kan række. Men
dette vil ikke sige stort, thi Isen rager ikke hoiere op over
Vandet, end at den fra et Skils kan sees i 3 fi 4 Miles Af-
stand, og om den nu end fra en Hoide paa Landet kunde
sees l() Ti 12 Milelangt, da bliver det, som man fra et saa-
dant enkelt Sted kan see, kuii en ringe Del astens Udstræk-
ning langs Kysten, selv til ganske almindelige Tider. For at
gjøre sig et Begreb om denne maa man enten være seilet
med Skibet omkring hele 3))derranden asJismassein eller man
maa have erfaret, hvor langt nordester deri er seet under
Kysten Man kan vel sige, at i de fleste Aar lægger den sig
om Foraaret langs hele Kosten op til Kolonien Fredrikshaab,
men spredes ad og taber sig, inden Stromme kan fore den
længere mod Nordz meget hyppigt naaer deri dog ogsaa Kli-
lonien Fiskerncesset, men i særre Aar Godthaab, og kuii meget
.sk ,-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
