Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Om Produkterne - Mineralriget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
kaldet Frederik den Shvendes Kobbermine; de første Stykker
som ud huggedes, maatte vel synes meget righoldige og lovende,
afseet fra Plettens ringe Udstrækning- men efter etPar Maa-
neders Forløb var Minen ganske og aldeles udtømt, og ikke
Spoer mere af Kobbererts at finde. — Omtrent paa samme
Tid fandt Grvnlcenderne af det saakaldte brogede Kobbermalrn,
paa et Sted i den nordligste Deel as Julianehaabs Distrikt,
et lignende Parti, som dog var større og mere kunde ligne
en fortsat Aare. Forfatteren, som havde Leilighed til først at
undersøge dette Punkt, bar befkrevet det under Navn afJosvas
Kobbermine cefter Gronlcenderen, som sendte det) i en Ind-
beretning til Jndenrigsministeriet, i hvilken han dog frem-
stillede det, som noget, hvorpaa intet Bjergvcerk kunde grundes.
Aar 1853 besøgte formeldte Erpedition under Robinson Stedet,
medtog saameget Erts, som der kunde udspraenges strax, og
efterlod der samtlige medtagne Bjergværksarbeidere, efterat
have opforr enHvtte til den1, og givet Stedet Navn af Weal
Julia-Pr’iue. Men da var allerede det bedste Erts taget, og
efter et Pai« Maaneders Forløb var ogsaa dette Findefted
heelt tidtomt, saa at der om Foraaret ikke var Spoer mere
at fee. Skibet, som skulde bringe Proviaiit og et bedre Huus
til Stedet forlifte ei langt derfra deri samme Sommer. Alli-
gevel henfattes der atter 2 Arbeidere den nceste Vinter, og
et andet Skib, fotn skulde hente den vundne Kobbererts, for-
liste ligeledes ikke langt fra Stedet.
De ncevrite 2 Arter af Kobbermalm ere ogsaa fundne
hist og her paa andre Steder i ganske smaa Partier, og i det
Hele maa deres Forekomft sammenlignes med den Maade,
hvorpaa de findes i Norge, hvor de ligeledes formedelst deres
Sparsomhed, ved forskjellige Bjergsvasrksforfog have viist sik;
utilstrcekkelige til at kunne benyttes. J Henseende til Kobber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
