Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Om Befolkningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
Slægt, vidne ligeledes her«, som ogsaa en Samling af over—
hundrede Breve sra Judfodte, i Loltet as nogle saa Aai« til-
kocnne Anmelderen heraf, med et vaade i Form og Indhold
efter Oinstændighederne meget autageligt Præg-«
»As hvad ovenfor er anfort om Brugen af den hellige
Skrift, vil det vcere klart, at saavel Stole«oortte11es som Fol-
kets religiose Uddannelse og Liv hvile direete paa Stristeti
selv, men dennes uendelige Indhold meddeles tillige Børnene
veid den daglige Undervilsning lige til Confirmationen gjen-
nem en Lære-dog i sem Hovedassnit, Loven, de tre Troens-
Artikler, Bontnn, Taaoens og Nadvereuks Saeranreutez et
kortere Udtog, oprindelig bestemt sor- Hedninge, finder nu kun
sjelden Tllnvendelsm undertiden paa Børn as ringe Aandsevner.
Forud for Brugen af denne storre Leer-rolig anvendeo en
Oversættelse af Lutherss Caterltismus til de mindre Vent–
»C·n ilsiaugel synes det at være ved deu gronlandske
religiose :loleunderviiduing, at deniCurepa saa alminrelige
særegneUnderviivning i Bibelhistorie her har meget rurusteligr
veo at havde sig en Plads, og er egentligen endnu kun
kunstigen paatvnuget ved selve Colonierne, hvor Missionai-
rerne i Regelen have stadigeu Ophold; ved Udstederue der-
imod, hvor Nationen mere er overladt til sig selv, er den vel
atter og atter oaahegyndt, men ligesaa ofte tilsidesat og for-
somt· Dette hat’ sttkerligen fin Grund deri, at Nationen med
en rigtig Takt fornemmer- at Evangelierne ere Historie og
at en ftor Deel af det Gamle Testamente er Historie, hvortil
Boruene ved den ovenauforte Brug as Skriften hver Dag
have Adgang; de nationale Lærere finde dist derfor uden
Tvivl overslodigt at udstvfke den llellige Historie og gjore
den til Gj.nstand for en særegen Underviianing Medens
altsaa Sloteoornene i Cnrooa ad en Ornvii udtogcsoiis deel-
agtiggjored i den hellige Historie ose de gronlandsteBorn af
selve Hovedlildetu Hiin formeentlige Mangel turde derfor
muligen vare et Fortrin. Deres da vel ikke alle Børnene
niaegte at overskue og ordne det hele historiske Stof iselve
Sitiften, vedbliver Misfionen sine Bestræbelser for deri fast-
egne Underviisning heri, og har til dett Ende i den seneste
Tid ladet trykke paa eengang vaade Birchs og Balalevel
Bibelhistorier i de Jndfodtes Sprog.»
,,Eii bestemtere paaviselig Mangel ved Skoleunderviis-
ningen og den deraf folgende Folkeoplysning er, at den enro-
poeiske Regnelnnst endnu er« saa lidet dyrket oez tilegnet-, hos
deri største Deel as Nationen næsten ukjendt, uagtet mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
