- Project Runeberg -  Dansk kontreadmiral og kadetchef Hans Christian Sneedorff:s personlighed og virksomhed 1759-1824 /
59

(1884) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

maaske dygtigere end deres Forgiængere, — saa er det
høist naturligt, at den svage, forfængelige Ungdom, hvor
det giælder at snakke om Tingen og ikke om at handle
og bruge Conduite, at den troer, at kunne maale sig med
Manddommen og saaledes forføres til den Mangel paa
Agtelse for de Ældre, over hvilken vor Tid fører Klage.

Hvor der er militair Disciplin tilstede, er det ikke
let at opdage, om denne Mangel finder Sted eller ikke.
Subordinationens ueftergivelige Former bevirke, at
Ynglingen med den udvortes Ærbødighed maa hylde
Mændene. Vil man nu spørge, om Ungdommen i dette Corps
ogsaa er smittet af denne vore Dages Sygdom, da maa
vi ikke bedrage os ved, at Lærere og Foresatte skienkes
fuldkommen Ærbødighed og ubetinget Lydighed. Dettç
er mere et Resultat af den Disciplin, her hersker, end
egentlig fri Handling.

Nei, vi maa studere Deres Forhold til Mænd, De
ikke militairisk staa under, eller vi maa lægge Mærke til
Dem ved disse øieblikkelige Handlinger, hvor De i Heden,
uden at faae Tid til Overlæg, blotte Dem.

Det har været tungt for mig, mine Herrer, der har
anvendt 18 af mine bedste Aar paa at opdrage de
kongelige Søcadetter, at maatte tilstaa for mig selv, at efter
hvilken af de nævnte Maader jeg end dømte Dem, har
jeg fundet Dem fuldkommen smittede af vore
Dages Mangel paa Ærbødighed for de Ældre.
Enten jeg seer hen til den uværdige Maade, hvorpaa Nogle
i min Fraværelse behandlede en agtbar Lærer, eller jeg
seer hen til den utrolige Forglemmelse af Subordinationen,
ved hvilken en Deel af Dem i et Øiebliks Ruus paasatte
Corpset en saadan Plet, at Fædrelandet blev opmærksom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsneedorff/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free