- Project Runeberg -  Dansk kontreadmiral og kadetchef Hans Christian Sneedorff:s personlighed og virksomhed 1759-1824 /
194

(1884) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

deres Bagdeel, at de af Cadetterne, der ikke før havde
været i Norge, gabede af Forundring og ikke vidste, om
det var raadeligt at blive siddende paa eller ey. Saa kom
slet Vey, altsaa Gallop ; vi holdt ved en Bondegaard,
uden for hvilken Qvinderne i rene Særker skar Kornet
af Marken med Knive, her drak vi uforfalsket Melk,
sladrede lidt med Folkene, som vare aabne, frie og
muntre, omsider kom vi til Avenuerne af Byen, der
forkynder sig ved ret pyntelige Lystgaarde. Sand var her i
Mængde, saa Byen er ikke urigtig døbt. Endelig naaede
vi den, reed igiennem lange, brede og regelmæssige
Gader, men uden Folk i, toge ind til Madam Gjerdrum, som
holder det bedste Gjæstgiverhuus, og bestilte Middagsmad.
Derefter giorde vi Visitter hos Commandeur Bierck, hvis
Kone savnede Kiøbenhavn meget og hos en ung Doctor
Petersen, en smuk og beleven Mand, givt med en
Frøken Lakier, en nysselig lille Kone, der havde en
interessant I7aars, skeeløyet Søster hos sig. Efter en munter
Aften i Dr. Petersens Huus reed vi seent tilbage, foer
noget vild underveys, men kom dog tilsidst efter at have
redet 7 danske Miil om Bord og vaagnede næste Morgen
stive og ømme i Lemmerne.

Den 18de August.

Idag roede vi til Ny-Hellesund, der kun har 10—12
Huse og derfra til et Sted, kaldet Hølen. Herfra
spadserede Fabricius, Doctoren og jeg til en Gaard, som hed
Lone, hvor vi traf en graaskiægget, ærværdig Olding i
graa Klæder. Jeg spurgte ham, om vi kunde faa
Aftensmad. »Ja gaa op i Huset«, sagde han, »I ere velkomne.«
Jeg bad ham følge os, thi jeg taler gierne med Oldinger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsneedorff/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free