Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
søgelse hverken af den historiske Udvikling eller af de
reale Forhold men vare konstruerede apriorisk eller efter
overleverede Theorier eller løselig Betragtning af et eller
andet udvortes fremspringende Kjendemærke. Herved frem-
kom der idelig de største Vanskeligheder ved at begrunde
Sætninger, der for den sunde Fornuft maatte være aaben-
bart indlysende, eller afvise Konsekvenser, der vare aaben-
bart urimelige, og denne Kamp mod selvskabte Hindringer
præger paa flere Steder Stampes Arbeide. Saaledes falder
Begrundelsen af den simple Sætning, at Afsindige eller Børn,
>der ikke kunne fatte nogen fornuftig Villiesbeslutning, ikke
have Testationsret, ham meget besværlig. Tankegangen er
i Korthed følgende: Testationsretten er en ligefrem Følge
af Eiendomsretten, og de, der have Eiendomsret, kunne
altsaa testere. Eiendomsretten er Retten til efter fri Yillie
at raade over en Ting, og da Afsindige o. lign. Personer
ikke kunne have fri Villie, kunne de ikke have Eiendoms-
ret og følgelig ikke testere. Da det imidlertid overalt er
anerkjendt, at de kunne have Eiendomsret, udvikles det
videre, at dette er en egen Art af Eiendomsret, og at den
ikke er grundet i jus naturæ men af praktiske Hensyn ind-
ført ved jus gentium, samt at ikke denne men kun jus na-
turæ er afgjørende for Reglerne om Habiliteten til at testere.
Ligeledes finder man i Disputatsen den Wolfske Tilbageføren
af alt til Individets virkelige eller formodede Yillie, selv
naar ingensomhelst Ytring eller blot Antydning af nogen
Villie faktisk kan paavises. Saaledes læres det, at et Testa-
mente ikke kan stifte nogen Ret for Arvingen, uden at
denne har en Modtagelsesvillie, men denne Villie formodes
at være tilstede, naar Arvingen døer uden i mindste Maade
at have antydet nogen Villie i denne Henseende. De posi-
tive Loves Begrænsninger af Testationsretten, der kunde
synes stridende mod Eiendomsrettens efter jus naturæ ube-
grænsede Karakter, begrundes ved, at Borgerne formodes
at renuncere paa deres Ret, forsaavidt den offentlige Nytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
