Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
eiendoms Udbredelse og søgte at paavirke indflydelsesrige
Yenner i denne Retning1). Men hans Stilling til den
levende Bevægelse i Landvæsensforholdene i forrige Aar-
hundredes sidste Halvdel var ingenlunde saa afgjort frem-
skridtsvenlig som hans Virksomhed med Hensyn til Handel
og Industri. Grunden hertil laa for en Del i hans Utilbøie-
lighed til store indgribende Lovreformer, der her aabenbart
maatte ske, hvis noget betydeligt skulde udrettes. Beteg-
nende i denne Henseende ere hans Udtalelser2) angaaende
et Tilfælde, hvor en Godseier, der besad to Herregaarde, havde
paalagt nogle Bønder, der hørte under den ene Gaard, at
gjøre Hoveri under den anden, skjøndt den laa henved to
Mil borte, og tillige befalet de Bønder, der blev tilbage ved
den første Gaard, foruden deres tidligere Hoveri ogsaa at
bestride det, som de under den anden Gaard henlagte Bønder
forhen havde gjort. Det var, som Stampe siger „let at
begribe, at disse Bønder maa blive stærkt bebyrdede og
muligt ganske ødelagte," og han har øiensynligt Sympathi
for deres ulykkelige Stilling, der var en Følge af, at Bøn-
dernes Ægt og Arbeide var ganske ubestemt og derfor
ubegrænset, naar det ikke ved Fæstebreve eller andre sær-
lige Aftaler var nøiere fastsat. Han mener ogsaa, at det
vilde være „hel nyttigt og have mange gode Virkninger" at
gjøre Hoveriet lovbestemt, men afviser dog strax eühver
Tanke derom. Det maa „forblive inter pia desideria," da
det „fornemmelig ved Iværksættelsen vilde forefinde utal-
lige og deriblandt mange næsten uoverstigelige Vanskelig-
heder." Den væsentligste Grund til hans Holdning overfor
de brændende Spørgsmaal i Landvæsenet beroede imidlertid
paa, at det efter hans Synsmaade var meget vanskeligt her
at fælde en afgjørende Dom. Det maa erindres, at det
danske Landbrug fra Midten af forrige Aarhundrede havde
’) Jfr. to Breve i Erkl. 2. 545 og 562.
a) Erkl. 3. 514.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
