Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
klargjøre Opfattelsen af Forholdet1), ligesom lian bestræbte
sig for at forhindre Udvidelser af Stavnsbaandet. Han af-
værgede2) saaledes et Forslag, der faktisk vilde have ladet
Stavnsbaandet begynde med Bondens Fødsel, og en Frem-
gangsmaade3), der let vilde føre til at skabe et Stavnsbaand
for Kvinder. Han fandt det vel ikke stridende mod Loven4),
at en Godseier, der solgte sin Eiendom, forbeholdt sig Ret
til nogle af de dertil hørende Bønderkarle, men var dog
tilbøielig til at mene, at saadant burde forbydes for Frem-
tiden, og skjøndt han ikke ligefrem foreslog det, udgik dog
et Forbud derom ifølge Konseillets Resolution5). Imidlertid
var det dog uden Protest fra Stampes Side, at Stavnsbaandet
kulminerede, da det ved Fr. 13de April 1764 blev udvidet
til at begynde fra Bondens 4de Aar i Stedet for som tid-
ligere fra hans 9de i den Hensigt at give Proprietærerne et
Vederlag for den større Byrde, som Fr. 1764 paalagde dem.6)
’) At dette ikke var uden Betydning i Henseende til at bane Vei for
Reformer, er fremhævet af Fredericia, Den danske Bondestands Fri-
gjørelse. 50.
J) Erkl. 1. 640.
3) Erkl. 3. 573 jfr. 2. 618.
4) Erkl. 3. 294.
6) Reskr. 26 Juni 1761. G. L. Baden, Frederik V.s Regeringsaavbog.
233 omtaler Sagen og erklærer det for en „synderlig Forbeholden-
lied," der skyldtes det adelige Konseils Lyst til at forsvare født
Adels saakaldte Rettigheder, at man forbeholdt den adelige Godseier
Ret til at gaa til Domstolene. Dette er fuldstændigt at stille Sagen
paa Hovedet Konseillet var langt ugunstigere stemt mod Godseieren
end Stampe og tillod ham navnlig kun Proces mod den nye Godseier
men ikke mod Bønderne.
6) Efter Stampes Erkl. skulde man tro, at Fr. 1764 slet ikke havde
været til hans Betænkning, jfr. ogsaa E. Holm, Om det Syn paa
Kongemagt osv. i Universitetsprogr. 1883. 124. I Erkl. 4. 555 findes vel
et kort Udtog af en udateret Betænkning om en ny Indretning af
Landmilitsen, men efter dens Plads at dømme, skulde den være af-
givet i de sidste Dage af 1764 eller i Begvndelsen af 1765, og i Ind-
ledningen omtales den nye Indretning af Landmilitsen som noget
allerede afgjort. Denne Betænkning maa imidlertid efter dens Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
