Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
forandret til et Grenerallandvæsenkollegium1). Reverdil med-
deler et Brev fra Kommissionens Sekretær Højer, der ud-
taler sig meget bittert om Stampes Holdning i Kommis-
sionen, men det Faktum, han beretter, indskrænker sig til,
at Stampe i et Møde, hvor Kongen var tilstede, har liavt
den Frækhed (l’effronterie) at sige, at Bønderne vare lykke-
ligere i Danmark end i noget andet europæisk Land, endog
England, om hvilket man talte saa meget, og at der i hele
Kongeriget maaske var 7 eller 8 Jorddrotter, der plagede
deres Undergivne, Denne sikkert altfor rosenfarvede Ud-
talelse, om hvilken forøvrigt Protokollen, der førtes af Højer,
ikke meddeler noget, skal være afgivet af Stampe for at
behage Kongen, der ifølge Reverdils Forklaring netop
smigredes ved Modsigelse. Selv om Stampe har været be-
kjendt med, at Modsigelse havde denne mærkelige Virkning
paa Kongen, er hans Forhold dog næppe meget graverende,
saa meget mindre som han efter enkelte tidligere Ytringer
virkelig synes at have ment, at de slette Godseiere vare i
absolut Minoritet2). I alt Fald beviste Stampe i Grjerniugen,
at han ikke ansaa de danske Bønder for saa lykkelige, at
de ikke trængte til Reformer.
I Kommissionen og Kollegiet spillede han utvivlsomt
en betydelig Rolle og var den egentlige Arbeidskraft. Han
tog kraftigt og med Virkning til Orde, da „Nogle syntes
aldeles at ville tilsidesætte" den engang Jagte Arbeidsplan3),
’) Reverdil Mémoires. 125 paastaar, at denne Forandring egentlig til-
sigtede at standse hele Reformværket, men Kollegiets hele Virk-
somhed vidner derimod. Maaske sigte disse Ytringer af Reverdil
kun til Stavnsbaandets Løsning, men det maa da erindres, at det
allerede før Kollegiets Tilblivelse var vedtaget at udsætte Drøftelsen
deraf.
2) Jfr. f. Ex. Erkl. 5. 448, men flere Steder udtaler han sig rigtignok,
som om Bondestandens Undertrykkelse var det almindelige, jfr.
f. Ex. 3. 494. Jfr. iøvrigt herved E. Holm, Om det Syn paa Konge-
magt m. m. 115 (Univpr. 1883).
3) Erkl. 5. 592.
13
_____
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
