Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Afskrækkelsestheorie, uberørt af Montesquieus Ideer paa
dette Punktl) saavelsom af Beccaria, og selv det Hensyn
til Forbryderens Forbedring, som hos Wolf spiller nogen
Rolle ved Siden af Straffens Hovedformaal, kommer ikke
synderligt frem hos Stampe. Straffens Hensigt at give
Publikum Sikkerhed for, at Forbrydelser ikke skulle tage
Overhaand „kan næppe opnaas paa anden Maade end ved
at paalægge den Skyldige saadan Straf, som hos andre Lige-
sindede kan opvække Skræk og Afsky for den Gjerning,
der drager saadan Straf efter sig," og Straffen „er ikke saa
meget rettet paa den, der straffes, som paa andre Ligesin-
dede, hvilke den skal tjene til Exempel og Afsky2)." Som
en Følge heraf holdt Stampe paa strænge Straffe; han pro-
testerede3) saaledes mod Afskaffelse af Dødsstraf for Kvinder,
der ombringe deres Foster, og da han 1771 fik Ordre til at
udarbeide en Lov, hvorved Dødsstraf for Tyveri blev op-
hævet, gav han den et saadant Indhold, at den, som han selv
udvikler, blot fastslog den iøvrigt ikke meget betydelige
Straffeformildelse, der allerede pleiede at ske ved Benaad-
ning, og altsaa væsentligt kun havde formel Betydning4).
Dog var den barbariske Strafferet, der anvendtes mod Negerne
paa de vestindiske Øer, ham for meget, især da man her
maatte overlade Udøvelsen af Benaadningsretten til Guver-
nørens Forgodtbefindende, og han forsøgte gjentagne Gange5)
men uden Resultat paa at indfore en Reform heraf.
Stampes Anskuelse om Nødvendigheden af strænge
’) Esprit des lois 6 cap. 12 ff. „Il ne faut point mener les bommes
par les voies extremes; on doit étre ménager des moyens que la
nature nous donne pour les conduire. Qu’on examine la cause de
tous les relåchements, on verra qu’elle vient de l’impunité des crimes
et non pas de la modération des peines."
’) Erkl. 3. 452.
’) Jfr. foran S. 52.
4) Erkl. 6. 254, Hist. Tidsskr. 5. 4. 300.
s) Erkl. 5. 558, 6. 210 og 2G6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
