Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Roskilde-Minder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
at vejlede og berolige. Hun førte sit Barn ind i Troens
vidunderlige Rige med dens Fred og Glæde. Han lærte
nu Bønnens Kraft at kjende; han bad ikke om jordiske
Goder, thi han følte sig lykkelig; selv ikke om det, der
ellers ulmede i hans Sjæl: at blive en berømt Mand, thi
det mente han var knyttet til hans egen Flid. Men naar
Faderen havde udtalt sig tvivlende om Religionen, da kunde
Drengen søge ud i Ensomheden og med indre Angst bede:
Herre, bevar min Tro ren! Til sine Tider kunde han
saaledes være opfyldt af indre, religiøs Bevægelse, at hans
Brødre blev ærgerlige derover og kaldte det Forstillelse.
Sammen med Moderen læste han kristelige Bøger; og den
aandslivlige Dreng gav sig paa egen Haand til at
gjennemgaa hele Bibelen og granske i Kirkens Historie, ja begyndte
endog at skrive Værker derover! Han kunde nu føle Trang
til at gaa i Kirke, ikke saaledes som han tvungent hver
Søndag skulde møde i Domkirken, - men gaa virkelig i Kirke
for selv at opbygges og bringe Opbyggelse hjem til sin
syge Moder, der aldrig kunde komme i Herrens Hus.
Domkirkens Præster tiltalte ham ikke, han søgte da hen i
Frue Kirke, hvor Præsien Worsøe 1) vandt hans Hjærte
ved sine korte, inderlige Bønner og sine hjærtelige
Prædikener, fri for den da saa hyppige falske Salvelse. Naar han
da kom hjem, maatte han efter Moderens Opfordring
gjengive Prædikenens Indhold for hende; det lykkedes bestandig
bedre. Hun samlede da gjærne de andre Børn om sig, og
Henrik var som en lille Præst for dem; ofte kunde han
selv dybt bevæges derved. Nogle Gange udarbejdede han
selv en Prædiken og holdt den for hende; hun saa’ jo den
vordende Præst i ham.
Flere Gange modtog Henrik Steffens meget dybe
Indtryk fra Kirken; mægtigt stod siden Mindet for ham om
en skjøn Paaskedag, da Vaaren udenfor hilste med sine første
Blomster, og Paaskepsalmen lød alvorsfuldt og storslaaet:
1) A.F. Worsøe var Sognepræst til Frue Kirke fra 1782—1795. Se
Wibergs Præstehistorie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
