- Project Runeberg -  Henrik Steffens. Et Lifsbillede /
17

(1881) [MARC] Author: Richard Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Roskilde-Minder - 3. Den unge Naturforsker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

17

begynde, traadte Rektoren og Conrektoren ind, ledsagede af
Pedellen. Saxtorph holdt en Tale til alle Disciplene, —
de af Mesterlektien stod opstillede i den Korsgang, som
delte det store Skolerum i fire Dele, — han satte de store
Disciple strengt i Rette for deres Tyranni mod de mindre
og endte med at kalde den skyldige frem, som havde
tilføjet Niels Steffens Saaret, han blev da i alles Paasyn
straffet med Skoleriset; det var en meget alvorlig og
beskjæmmende Straf, der gjorde et dybt Indtryk paa de
tilstedeværende og voldte dem mange Taarer; det var længe
siden, at det var oplevet i Roskilde Skole.

Men fra den Begivenhed af blev Skolegangen
trykkende for Brødrene Steffens; de var ilde sete af
Mesterlektianerne og gik i bestandig Frygt for deres Hævn.
Desuden havde hele denne Sag dybt rystet Henriks bløde
Hjærte, og det var derfor en stor Lettelse for ham, da
Faderen ganske kort efter blev forflyttet fra Roskilde. Han
kom saaledes med Glæde til at tage Afsked fra denne By,
hvortil der iøvrigt knyttede sig saa lyse og venlige Minder
for ham.

3.

Den unge Naturforsker.

1787 — 1790.

Familien Steffens flyttede nu til Kjøbenhavn. I
Roskilde havde dens Kaar været smaa; Faderen haabede,
at i den store Hovedstad vilde der være god Udsigt til at
opnaa en større Praksis og havde derfor søgt Ansættelse
ved et af de derværende Infanteri-Regimenier. Dette Haab
gik dog ikke i Opfyldelse; i Kjøbenhavn blev det en stadig
Kamp med trykkende Næringssorger.

Dette mærkede dog de unge, især i Begyndelsen, kun
lidet til, og de var glade ved det ny Liv, der aabnede sig
for dem i den store By, ikke mindst Henrik. Hans let
modtagelige Sind frydede sig ved den brogede Mangfoldighed,

H. Petersen: Henrik Steffens. 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hsteffens/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free