Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Studenterliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
siderne horte ogsaa, at der var en god Del Forfængelighed
hos ham. Men de lyse Sider var de langt overvejende,
og hvad der nu undertiden skyggede temmelig stærkt, blev
siden i Livets Skole mere og mere overvunden.
Hvad der dengang paa flere Maader paatrvkte ham et
eget Stempel, var, som oven omtalt, at han i
Udviklings-Aarene havde havt saa mangelfuldt et Hjem og vistnok
havde set og hort meget uheldigt hos Faderen. Del bidrog
ogsaa til at gjøre ham nogel ubehjælpelig i Selskabslivet,
som han nu undertiden tog Del i, men som han før havde
været saa godt som fremmed for. At han ikke forstod
og ikke vilde lære Kortspil, som den Gang indtog en
overvejende Plads ved selskabelige Sammenkomster, var tidl
Anledning til Folks Forbavselse og Ærgrelse; men heller
ikke Ungdommens Lege og Munterheder forstod han ret
at tage Del i, han som ellers var saa livlig. Han var
tidlig bieven vænnet til et grandskende og indadvendt Liv,
til at beskjæftige sin Sjæl med større Problemer; saa blev
det andet ham for smaat. Der var saaledes en Side af
Ungdomslivet, der ikke var kommen til sin Ret hos ham.
Goethes Faust, der saa tidlig havde grebet ham, vedblev
at øve sit Trylleri; senere havde han fordybet sig i den
samme Digters Egmont, men fandt bestandig kun liden
Deltagelse hos sine Venner. Endelig gjorde han et
grundigt Bekjendtskab med Lessing, den klare, skarpe Tænker,
og fandt en rig Dannclseskildc i hans forskjellige Værker,
der er prægede af den mandige fri Karakter og ædle
Kamp efter Sandhed. Del var hans egen stille Verden,
som den unge Mand saa gjerne trak sig tilbage til fra den
urolige Yderverden; det var paa en Maade hans egen
Hemmelighed, fordi han var saa ene om det. Selv
forsøgte han ogsaa at digte, — men det blev kun ved Udkast.
Hans Barndoms Tro, der engang havde kastet Lys
over hans Liv, var jo imidlertid blegnet. Alt stødte ogsaa
fra i hin Vantroens og Rationalismens Tid, og hans
Fordybelse i de tydske Digtere skulde ikke blive nogen
Støtte for den. Allerede forlængst var Bønnen ophørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
