Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. I Kiel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
vikling. Til disse berte Macjtensen, Privatdocent og
Sproggrausker, hvis aandrige Forelæsninger over
Gramma-tiken saa lidet blev paaskjønnede, at Steilens snart var
lians eneste Tilhører; da han var en Beundrer al" Kants
Filosofi, gav han Anledning til, at Steffens nu kastede sig
med Iver over Studiet af denne1). En anden Omgangsven
var Præsten Johan Koster ved Klosterkirken i Kiel. Han
var Søn af en holstensk Marsk-Bonde og mindede ved sit
tunge og drøje Væsen, ligesom ved sin Tilbageholdenhed
i Omgang, meget om sin Herkomst. Det var en aandrig
og humoristisk Mand, og den plattydske Mundart passede
godt til hans Vittigheder, der gik ud over alle Omgivelserne,
By og Land, Universitet og Adel. Skjøndt han ikke var
ondskabsfuld, var linns Vittigheder du?$ bidende nok og
hans Domme haarde; thi han var et i Bund og Gruud
tungsindigt Menneske, for hvem hele Verden næsten var
som et stort Vrængcbillede. Men dette Tungsind udsprang
igjen af ei sygeligt Legeme. For de faa Venner, han
sluttede sig til, var hans Omgang imidlertid af Vigtighed,
thi hans Bemærkuinger var dybsindige og hans hele Færd
præget af en stor Sanddruhed. For Steffens, der var meget
enthusiaslisk og sværmende, blev Kosters bidende Kritik
en gavnlig Modvægt, og som det saa ofte gaar, de to saa
aldeles forskjellige Naturer følte sig gjensidig tiltrukne.
Koster holdt af at være lakonisk kortfattet, noget han
ganske havde efter sin Fader. Da han var bleven ansat i
Kiel, sendt« han følgende Brev til denne: «Jeg er bleven
Garnisonspræst. J. Koster». Og Faderen svarede: »Det
glæder mig. J. Koster». Hans Tungsindighed tog til med
Aarene; mere og mere sank han hen i en stum
Haablos-hed; han skyede alt Selskab, log Afsked fra sit Embede
og levede alene paa sit Kammer som en fuldstændig
Menneskehader, indtil endelig mange Aar efter Døden løste op
for ham og hans Lidelser.
Den Ven, som blev mest for Sleffens under hans Op-
>) Derimod horte Steffens ikke Weinhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
