Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
og som skulde dannes af alle Tiders og Folks
Overleveringer *)• Og med denne Tanke syslede Romantikerne
med Forkjærlighed.
Romantikens religiøse Side havde fra Begyndelsen
af sin Talsmand i Schleiermacher, og sin Modsætning i
den torre Rationalisme. «Ikke den har Religion, som tror
paa en hellig Skrift, men den som ingen saadan behøver«,
siger Schleiermacher. «Gjerne staar jeg paa
Kristendommens Ruiner, thi dens l’ndergang er kun dens Gjenfødelse»,
og en saadan ny, yngre Skikkelse af Kristendommen, fri
for forældede Former maatte nu fremstaa. Ogsaa her
bliver Længselen og den hellige Vemod Grundbevægelsen,
men det hele er Ijærnt fra den historiske Kristendom-).
Imidlertid virkede Romantikernes Forkjærlighed for
Middelalderen, for det allegoriske og mystiske, snart ind
paa dem, saaledes at den katholske Kirke kom til at øve
en stærk Tiltrækning paa dem. «Ved Reformationen«,
siger A. W. Schlegel, «blev den fornyede Kristendom skilt
fra sin ærværdige Fortid, og en mythisk Verden bag ved
den blev tilintetgjort». Siger man hertil: «Men de staar
i Fare for at blive katholsk»! svarer han: »der er ingen
Fare derved, naar Rafael er Præsten. En skjøn
Gudstjeneste kan aldrig være Overtro3)!
Saaledes forbandt alt sig med Poesien og Konstcn for
Romantikerne, og deUe blev det væsenligste. At være et
æsthclisk Menneske blev for dem den egentlige Hovedsag.
Heri aabenbarer sig stærkest det skjæve i deres
Betragtning, som nødvendig maatte føre lil mange Misligheder,
blandt andet den, at man nok kunde hæve sig over
Sædelighedens Bud og se ned paa de Skranker, der ßndes i
Livet, f. Eks. Ægteskabet. I saa Henseende viser
Romantikens- tidligste Dage adskillige mørke Pletter. En anden
Mislighed var det Aandshovmod, der fulgte med, og som
’) Jul. SchmidL 2,160.
a) Jul. Schmidt 2,Si.
’) Jul. Schmidt 2,151.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>