Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KM
i vort Fædreland. Dog var det meste endnu i sin Vorden.
Men hvilken lykkelig Lod for Henrik Steffens at være med
næsten fra Begyndelsen til at bygge paa Templet og paa
første Haand at lytte til Harpens Toner!
Vi vende tilbage til hans Ophold i .Iena. Mod
Slutningen af det indtraf en Begivenhed, der satte ham stærkt
i Bevægelse. Fichte havde i sin «Wissenschaftslehrc»
(1798) skrevet følgende Sætning: »Den levende og
virkende moralske Orden er selv Gud. Vi behøve ingen
anden Gud og kunne ikke fatte nogen anden». I den
Anledning skred den weimarske Regering ind mod ham,
efter Opfordring af Hannover og Sachsen, med Anklage
for Atheisme. Fichte skrev en «Apellation til Publikum»,
hvori forekom den Yttring, at Moralitet og Religion er
absolut ét, og var saa uklog at beraabe sig paa, at selve
Weimars Superintendent, Digteren Herder, ogsaa var Atheist,
da dennes trykte filosofiske Betragtninger lignede Atheisme
ligesaa grangivelig, som et Æg ligner et andet. Derved
blev Fichtes Fald uundgaaeligt, han blev afsat1).
Det vakte selvfølgelig den største Bevægelse blandt
Studenterne i Jena, af hvem Fichte var højt æret, og
Steffens, der følte det som en Krænkelse af den
videnskabelige Frihed, gjorde Udkast til en Ansøgning til
Regeringen om at beholde ham. Den erholdt straks adskillige
hundrode Underskrifter, indgik til Hertugen, men Svaret
blev ei Afslag. Fichte maatte forlade Jena.
Men nu var Tiden ogsaa kommen for Steffens til at
forlade denne By, hvor han havde tilbragt saa indholdsrige
Dage. Romantikernes Aand var bleven hans egen; hans
Sind var rigi befrugtet i mange Retninger, ikke mindst
haus æsthetiske Sans ved Tiecks Poesier, der i fuldeste
Maal henrev ham, og ved A. W. Schlegels Arbejder. Men
først og sidst var dog Schelling hans Mester.
Han fandt selv en Lighed med denne Tid og hans
uforglemmelige Barnedage i Roskilde. Begge var rige paa
M J. Schmidt, Littcratgcsch. 2,06.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
