Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Naturforskning og Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Reil, der havde et beromt Navn navnlig paa Grund af
sine Undersøgelser om Nerve - Systemet, en imponerende
Skikkelse med et roligt, mildt Væsen. Medens i det hele
taget de ældre Videnskabsmænd trak paa Skuldrene ad
den ny Naturfilosofi, interesserede Reil sig levende for denl).
Den anden Mand var Komponisten Rei c hard}. Han var
den Gang 48 Aar og havde gjort sig vidt bekjendt paa
flere Maader. Dels havde han komponeret flere mindre
Operaer samt udgivet en musikalsk Tidende, men især
havde han vundet et Navn ved sine smukke og passende
Melodier til flere af de berømteste Digteres, navnlig Goethes,
Sange. Han var et temmelig alsidigt Geni, Tilhænger af
Kants Filosofi, selv Forfatter, ivrig Politiker og havde
færdedes meget omkring i Verden, hvorved han havde
stiftet mange Rekjendtskaber med berømte eller fornemme
Personer. Siden 1775 havde han været ansat ved Operaen
i Rerlin, og i en Del Aar havde han nu været
Orkesterdirigent ved denne. Hans Hus i Rerlin havde samlet en
glimrende Kreds, her opførtes Skuespil og æsthetiseredes, og
blandt andre havde Ludvig Tieck her faaet betydelig
Paavirkning i poetisk Retning. For flere Aar siden havde
Reichardt imidlertid lagt sig ud med Hoffet, især ved sine
Sympathier for den franske Revolution, og søgt sin Afsked,
hvorpaa han havde trukket sig tilbage til sit smukke
Landsted i Giebichenstein ved Halle, hvor han tillige var Direktør
for de kongelige Saliner, men han opholdt sig dog stedse
meget i Rerlin.
Denne Mand, hvem Steffens havde Hilsener til fra
Goethe og W. Schlegel, traadte ham nu i Møde med
>) I et Brev til Schelling af 26. Juli 1799 (1 Plitts Samling I Th.)
fortæller Steffens i en nogel overmodig Tone om sin Rejse og
heller ikke Reil faar den bedste Medfart, (»lian er ligesaa ubetydelig
som hans Filosofi og taler om muligt endnu dummere end han
skriver».) Det maa tages som et lille Vidnesbyrd om den flotte
Overmod, der kun var altfor madende I den romantiske Kreds.
Steffens kom imidlertid siden til aL sætte megen Pris pau hum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
