Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Naturforskning og Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
slor Virksomhed, og flere og flere sluttede sig til dem.
Tiecks «romantiske Digtninger® fra 1799 fyldte Steffens’
Sind i høj Grad og ligeledes haus tidligere Arbejder, som
han først nu lærte at kjende, hans »Abdallah» og «William
Lo vell»; blandt hans Æventyr især «den blonde Ekbert».
Den tunge, smertelige Baggrund, den tragiske uundgaaelige
Forudbestemmelse, der saa ofte ligger bag ved Tiecks
Digtninger, men som er iudhyllet i den frodigste Fantasis
vekslende Farvespil, øvede sit Trylleri paa Steffens. Det
gruopvækkende, der gaar Haand i Haand med det yndige,
greb denne saaledes, al han under Tiden forfulgtes af
gyselige Drømme baade Nal og Dag. De dæmoniske
Kræfter i Tilværelsen, som Tieck gjerne dvælede ved,
kjendte Steilens godt fra sig selv, og han følte, at de kun
kunde overvindes ved anstrengt Arbejde. Men de Strenge,
som Tieck havde berørl i ham, vedblev at klinge gjennem
hele hans senere Liv, og hvad han blev for ham,
betegnede han ved at kalde ham »sin Sjæls Æsthetikere
Faa anden Maade følte Steffen» sig dragen hen mod
Schelling; det var mere Disciplens Forhold til Mesteren.
Denne udgav et "Tidsskrift for spekulativ Fysik», og i dette
optraadte Steilens første Gang i den tydske Litteratur 1800
med eu Recension af hans Naturfilosofi. Schellings
»transcendentale Idealisme- var bleven en ny Kilde til
Berigelse for ham. Hvorledes han følte sig over for
Schelling, fremlyser bedst af haus Breve til ham. Han skriver i
August 1800: »Intet har begejstret mig saaledes som
Deres Transcendental-Filosofi. — Her greb mig en
forunderlig Hørelse, Taarer af den helligste Begejstring
styrtede ud af mine Øjne, og jeg sank hen i den uendelige
Fylde af den guddommelige Fremtoning. Ikke ét Sted
i Bogen var mig dunkelt. — Og her læggor jeg Kransen
for Deres Fødder, som en kommende Tidsalder sikkert vil
række Dem». Og lidt senere sender han ham følgende
Hjærte-Udgydelse, idet han skildrer sit Standpunkt, før
han fandt Schelling: -—Jeg sogte ufortrødent alt sammen,
lærte Dyr, l’lanler og Stene at kjende, strejfede om i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
