Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. Naturforskning og Romantik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
ti! lo modsatte Poler, som han knytter til JordstofTernes
Dobbeltrækkc1). .Men han forlader nu det erfaringsmæssige
og hævder Anelsernes Berettigelse. Han vilde i næste
Bind vise, at Ilt og Brint ere Repræsentanter for
Elektriciteten , og Kvælstof og Kulstof for Magnetismen, og at
Elektriciteten vil fremstille sig som Princip for eu Meteorologi,
ligesom Magnetismen for den saude Geologi. Siden gaar
han over til i henkastede, springende Antydninger at hævde,
hvorledes Naturen altid ved hele Organisationen søger den
individuelleste Dannelse. Ved bestandig større
Individualisering træder Naturen stedse nærmere til Intelligensens
Rige. Mennesket træder frem paa Skuepladsen. Alt har
sit Toppunkt i den, i og med Gud, fri Personlighed; den
er den skjulte Grund til al Naturudvikling, Endepunktet for
al Tilværelse. Den skabende Naturs Udviklingstrin opad
fortsætter sig i den intelligente Verden. Kjønsdriften bliver
til Kjærlighed, Ernæringen til Lyksalighedsdrift, Instinktet
til Moralitet. Begejstret sluttede han saaledes: ♦■Hvem
Naturen forundte at linde dens Harmoni i sig, han bærer
en hel, uendelig Verden i sit Indre, han er Naturens
individuelleste Skabning og viede Præst-. Endelig
dedicerede Steffens Bogen til Goethe som den, paa hvem
Slutningsordene kunde passe, og i hvis Digtninger med
deres evige Harmonier Aanden var den samme, som den,
der raadede i hans Bog, hvorfor han nedlagde den i hans,
den højere Poesis, delfiske Tempel!
■»Sjældent har i et videnskabeligt Skrift det hele
Menneske afbildet sig som i dette. Med sin fulde Personlighed
har Steilens kastet sig ind i Gjenstandene. Her er mere
’) <Den naturfilosofiske Skole sogte ut forklare en stor Mængde
Naturfænomener derved, at de kunde tænkes at beünde sig 1 en
nødvendig Modsætning til andre, i Lighed med de ved sau mange
Naturkræfter iagttagne Polarisations-Forhold. Steffens var den
förste, ja vel den eneste, der forsøgte paa en aandfuld Maade at
anvende denne Art af Forskning, — hvilken vi skylde talrige
Udvidelser af vore Kundskaber I Naturvidenskaberne, — pua
Geologien». Hoffmann: Geschichle d. Geognosle, S. 176.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
