Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
denne Ven med den næsten kvindelige Hengivenhed kunde
han rigtig udgyde sit Hjærte. Karl Heger var "ligesom
sammenvokset med min ensomme Stue«, siger Steffens.
Denne Bolig, som han i Sommermaanederne havde, var
ret passende for en Romantiker. Det var i en stille Gaard,
der tilhørte en rig Kjøbmand. Gjennem en mørk Gang og
en lille Stue traadte man ind i den store Sal, som Steffens
beboede. Væggene, beklædte med mørkt Panel, var delte
i Felter med forgyldte Kanter, og i disse Felter var
bibelske Billeder. Møblerne var gammeldags, Borde, Stole,
Skabe og Pult af sort glinsende Ibenholt; for de høje
Vinduer hang gule Gardiner ned i rige Folder. Salen vendte
ud til en stille Have, omgiven af høje Mure, med mange
Træer; den var forsømt, Græsset voksede frodigt i
Gangene. En forunderlig Stilhed herskede bestandig,
Vognenes Raslen lød kun utydeligt fra det Ijernc. Naar Solen
skinnede gjennem Træernes tætte Løv og kastede sine
Straaler ind i den dunkle Stue, naar den dybe Stilhed
herskede trindl om, da var del ham ofte, som ßk han ßcsøg
af de Aander, som han nylig havde levet iblandt. Og her
sad da mangen en Stund den beundrende Ven og lyttede.
Men et nyt Bekjendtskab gjorde Steffens ikke ret længe
efter, et Bekjendtskab, som blev af den største Betydning,
det var med den neppe 23aarige Adam
Øhlenschlæger, som dengang endnu ingen videre Lavrbær havde
vundet som Digter, sk.øndt han havde forsøgt sig i den
Retning. Han fortæller selv’), at da han en Dag sad i et
Gjæ8tgivcri paa Kongens Nytorv i Færd med at spise, blev
han sagte klappet paa Skulderen. O. H. Mynster stod
bagved ham med en rank, ung Mand, der havde et smukt
Ansigt, fuldt af Liv og Aand. «Maa jeg gjøre dig
bekjendt«, sagde Mynster til den fremmede, "med en ung
Mand, som allerede har udgivet flere Digte?» «Jeg har
allerede læst nogle af disse», sagde den fremmede høfligt.
’) Øhlenschl.s Erindringer l.iso f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
