Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. I Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Det gik, som han ønskede, Vindstillet havde opholdt
Steffens, saa at Øhlenschlæger endnu traf ham:
• Til vante Dor Jeg foer og aabned den
og skjalv, — og saa", — og fandt endnu min Ven!«
Og efter hans Afrejse skrev Skjalden et Digt:
«Fortrøstning o til sin Ven, der blev som den egentlige
Afskedshilsen :
• — naar jeg da heu vil ile
udi din Favn. min Ven!
for ved dit Blik at smile
og hente Kraft igjen,
og naar jeg da nu Onder,
du est der heller ej,
at sorgende Kjærminder
kun blaane paa min Vej,
at Intet mig omgiver,
som stotte kan min Kod,
naar nedtrykt da Jeg bliver
og taber plat mit Mod:
da gjennem Buskens Gitter
hun trænger ind til mig
og rækker mig sin Gither,
og Jeg er lykkelig«.
Men »Digteren« Sander sendte Steffens endnu en
anden Slags Afskedshilsen i et Lystspil «Hospitalet«, der
blev opført 1806, og hvor en nymodens Filosof indføres,
der siger: »Nej, længe holder jeg det ikke ud blandt disse
gemene Naturer, der mangle Organet for al Filosofi!«
Hans Tjener hedder Jakob Bøhme1).
Hermed afsluttedes Steffens’ Gjerning i Danmark. Hvor
kort, men hvor betydningsfuld! Som et Stjerneskud kom
han og svandt igjen. Men til Slutning ville vi sende ham
en Afskedshilsen fra et Par af det ny Aarhundredes store
Mænd, to der i mangt og meget var saa vidt forskjellige,
Mynster og Grundtvig.
’l Kr. Arentzen: Adam Øhlenschlæger S. 197—200.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
