Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Under Aaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
var blevet indlemmet i Frankrig. Fra alle Sider blev dette
Tidsskrifts Ophor betragtet som en national Ulykke.
En Fædrelandsven, som Stelfens paa denne Tid kom
i det nøjeste Venskabsforhold til, var Heinrich v. Krosigk
lil Godset Poplitz, en djærv, haandfast .Mand af en
urokkelig Karakter. Ofle tilbragte Steilens flere Dage hos ham
og frydede sig i deu skjønne Park, der omgav Herresædet,
hvor Vildt og Husdyr fredeligt græssede sammen og
frembød en lille Idyl midt i den urolige Omverden. Her havde
Krosigk ogsaa i Sorg over de omskiftede Tider rejst en
Støtte med Indskriften: Fuimus Troes1). Paa en rolig,
uforfærdet Maade traadte han op mod de fordringsfulde
Franskmænd og forstod at indgyde dem Agtelse, blandt
andet ogsaa ved sin Beredvillighed til at møde dem paa
Pistoler, dersom der var noget i Vejen.
Imidlertid indtraf der en Begivenhed, der gav Aarsag
til en Forandring af Steffens’ hele Stilling. Universitetet i
Frankfurt (an der Oder) blev nedlagt, da det laa for nær
det ny i Berlin, og et andet blev bestemt til Oprettelse i
Breslau i den preussiske Provius Schlesien. Steffens,
som var bleven forbigaaet ved Berliner-Højskolen, fik nu
Kaldelse til dette ined Løfte om en højere Løn. Haus
Glæde derover var stor; thi vel var Breslau et temmelig
afsides Sted, Ijernt fra det egentlige Livsrøre, men han
kom derved ud af den ulystelige Stilling, hvori han var
kjørl fast, ud al Trældommen under et forhadt fremmed
Aag, og lik endelig Udsigt til et mere sorgfrit Udkomme.
Det var i Aaret 1811.
Inden han da skulde forlade denne Egn, hvor han
havde tilbragt saa skjæbnesvangn Aar, gjorde Steffens
endnu et Besøg paa de kjære Steder Jena og Weimar.
Ved Afskeden med Goethe var Stelfens dybt bevæget; det
var ligesom om det anede ham, at det var deu sidste Gang,
han saa’ denne mærkelige Mænd, Jer havde havt saa stor
’) »Vi har været Trojanere•. Af Vergils Ænelde.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
