Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Nye Kampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•281
ling1). I Lan ds hut, der havde et nyoprettet Universitet,
besøgte Steffens og hans Ledsager den theologiske
Professor, senere Biskop Sa i ler, den dybe og fromme Mystiker,
der med sin barnlige Inderlighed og enfoldige Tro ligesom
repræsenterede det ædleste og bedste i Katholicismen.2)
«Det, der gjorde mig til Katholik», skriver Steffens, «naar
jeg talede med ham, det gjorde ham i mine Øjne til
Protestant, og aldrig traadte Kristendommens Enhed mig
inderligere i Møde. Naar jeg saa’ ham eller hørte ham tale,
var det, som om alt i hine ellers byrdefulde Ceremonier,
hele Katholicismens Taageværk, blev gjennemsigtigt for mig,
saa jeg kunde opdage dens rene, inderste lljærtekjærne.»
lian fulgte dem under deres Ophold omkring i Byen; endog
da de skulde til Middag hos en Professor, hvor han ikke
var indbuden, sagde han paa sin barnlige Vis: «Jeg følger
med, jeg véd, at jeg er velkommen hos min gode Ven.»
1 München gjensaa’ Steffens sin Ven og Lærer
Schelling efter 14 Aars Adskillelse. Hans engang saa
fortryllende Hustru Karolme var død; han var nu gift igjen. I
en Del Aar havde han næsten været som begravet fra den
store Verden; man undrede sig over ikke al se nye Værker
fra den berømte Mester. Men han var dog ikke ledig; i
Ensomheden arbejdede han i sin indre Tankeverden. Hvor
forskjellige var ikke hans og Steffens’ Veje blevne! Men
’l Ogsaa Wolf og Schleiermacher havde Moolgelas i sin Tid sögt at
faa til üayern, men forgjæves. — Se herom: C. Th. Pcrthes:
l’o-litische Zuslånde u. Personen in Deutschland. S. 104.
J. M. Saller var fodt 1751 af faltlgo. men gudfrygtige Forældre.
Allerede tidlig kom han ind i aandelige Kampe, som han fandt
Fred for i lydig Underkastelse under den katholske tfirke. 1770
traadte han ind i Jesulter-Kollegiot i Landsberg. 1775 blev han
præsteviet og havde nu forskjellige Ansættelser som theologisk
Lærer i Ingolstadt, Dillingen og fru 1800 ILandsluit; senere <1821)
kom han til Regensburg, först som Domkapitulur, siden som
Biskoppens Medhjælper, endelig blev han selv Biskop her, i hvilken
Stilling han døde 1832. Om hans dybe Blik for de Kristnes
Fælles-Eje og det levende Ords Forhold til det skrevne Vidnesbyrd
se F. Nielsen: Romerkirken 2,313-su.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
