Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Nordisk Rejse og dens Eftervirkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310
og til del gamle, minderige Gripsholm. Blandt de
interessante Personligheder, han under dette I i Dages Ophold
stiftede Bekjendtskab med, var Digteren Baron v. ßeskow,
Øhlenschlægers Ven, og den berømte Naturforsker
Berze-1 ius samt Grev Frederik Schwerin, Præst i Sala og
bekjendt som Leder af Oppositionen i Ridderhuset. I del
hele henrandt Tiden under de livligste Afvekslinger kun
altfor hurtigt.
Saa gik Rejsen videre til Upsala, hvor A lie rb om,
Lektor ved Universitetet, var hans gjæstfri Vært.M Denne
kraftigt byggede, men nervesvage og tungsindige Digter,
med det gule Haar og blaa Øjne, hvis Personlighed var
saa mild og indtagende i sin ædle Simpelhed, modtog
Stelfens som sin aandsbeslægtede med aabne Arme. Straks
efter Ankomsten til hans Bolig om Aftenen blev denne
budt velkommen til den gamle Stad ved Fyrisaa af en Skare
Studenter, der afsang en Hilsen til ham. Da der i de
samme Dage skulde holdes Magi s ter-Promot ion, kom
Steffens til at overvære denne Højtid, hvor der ogsaa vistes
den berømte Naturfilosof megen Opmærksomhed. Ved et
Uheld var han nær bleven forhindret i at deltage i den;
han skulde nemlig barberes, men i hele Staden var der
kun én Barber, som var fuldt optaget af at frisere de
mange unge Mænd, der skulde promoveres. Først i det
yderste Øjeblik, da det store Tog allerede havde ordnet
sig for at drage til Domkirken, kunde han med et vel raget
’) AUerbom var dengang 34 Aar. Til hans bekjendteste Arbejder
høre: •Lycksallghetens O«, «Blommorna» og «Fogel Blå». — ’Det
er umuligt«, skriver C. Molbech, der kjendte ham fra ung af, »at
nærme sig, at kjende A.s Personlighed, uden at overtydes om, l
hvor høj Grad hans Poesi er et Gjenskin af hans egen Natur.
Vil man læse den højeste Naturlighed, Sandhed og Inderlighed i
et dybt Gemyt, i Forening med den ideale Fantasi-Retning, del
harmoniske Skjønhedspræg og den rige Tankefylde, som udmærker
hans poetiske Arbejder, da maa man læse I Atterboms Sjæl ved
Siden af hans Digte.« — C. Molbech: Lund, Upsala og
Stockholm 1842. S. 163.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
