Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Nordisk Rejse og dens Eftervirkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Breslau. Fra denne Udflugt mod.Nord gjorde han en
Vending mod Sydvest, idet han efter Indbydelse af Grev
Hamilton opholdt sig nogle Dage hos denne i den smukke
Egn ved Lid ko ping, i Nærheden af Kinnekulla og tæt
ved Venern. Over Venersborg og Strømstad forlod han
derpaa Sverige for at betræde sit norske Fødeland.
I Norge havde Steffens ikke været siden 179-5; det
var altsaa nu netop 30 Aar siden. Hvor meget havde ikke
i den Tid forandret sig for ham og for det. Dengang var
han et ungt, brusende Menneske, opfyldt af store, men
uklare Tanker; lidet kjendt og næsten hjælpeløs flakkede
han om i en Gjerning, der oversteg hans Kræfter; nu var
han en evropæisk berømt Mand, hvem Nordmændene med
Stolthed kunde kalde deres Landsmand. Dengang var Norge
selv et Lydrige under den danske Enevoldskonge, nu var
det et frit Land, knyttet til Broderriget Sverige; siden det
skjæbnesvangre Aar 1814 var en ny Tid med nye, friske
Kræfter begyndt for det. Men i de mange henrundne Aar
havde Steffens’ Tanke tidt sögt tilbage til Fødelandet. For
syv Aar siden havde han sendt det en varm Hilsen i et af
sine bedste Skrifter: «0, vredes ikke, dyrebare Land! at
jeg tiltaler dig fra en fjern Egn, i et fremmed Sprog.
Havde Skjæbnen forundt mig at leve blandt dine Bjerge,
saa vilde jeg bevise, at jeg ej glemte min Barndom. Meget
skylder jeg dig; thi skjøndt jeg tidlig blev skilt fra dig,
saa svævede dine stolte Fjelde og Skjær som fjerne
Kæmpeskygger for den fremvoksende Drengs Sjæl. Har jeg faaet
et trofast Sind, er det endnu forundt mig uforfærdet at
forkynde, hvad jeg holder for sandt, for helligt, — dig
skylder jeg det! Selv ad den vakle Aand vinkede dit
underfulde Lands tillukkede Hemmeligheder; derfor, da jeg
senere hilste det, erkjendte jeg mit sande Hjem hist;
derfor drog Stenriget mig med hemmelig Magt til sig. I andre
Landes Bjerge søgte jeg kun dig; hvad du indeholdt af
forborgent, vilde jeg afhylle, og midt i Tydskland, hvor
jeg nød, hvad den glade, spirende Aands-Dag haabefuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
