Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Nordisk Rejse og dens Eftervirkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til at færdes i de vildeste og utilgængeligste Egne; lian
sov trygt paa det bare Gulv, han løb paa Skier, han fandt
sig i det tarveligste Liv, alt for sin Videnskab. Han
undersøgte saaledes efterhaanden hele Norges Bjergmasse og
forfattede geognostiske Oversigtskort over Landet. Derhos
erhvervede han sig stor Forljeneste ved den fortrinlige
Mineralsamling i Kristiania, der er enestaaende i sit Slags.l)
Steffens havde bedt Keilhau om al fore ham til en Egn,
der ikke laa altfor fjernt, men dog havde Træg af de
vildeste, ejendommeligste, norske Fjelde. De rejste da mod
Vest til Mjøsen, satte over denne og drog videre i samme
Retning ind i Valdersdalen; højere oppe i denne maatte
de forlade Vognen og til Hest drage videre og naaede
endelig til Syndfjeldet. Dette besteg de lige til
Snelinjen, og her aabnede sig en vidunderlig Udsigt for de
rejsende; alt levende var forsvundet, Agre, Mennesker, Gaarde;
endog Sæterne; et Kaos af nøgne Fjelde omgav dem.
Steffens forestillede sig den Rædsel, som maatte gribe en
enlig Vandrer, der havde forvildet sig i denne skrækkelige
Egn.2) De oversaa’ en IJalvkreds af Bjerge, ikke mindre
end 30 Mile i Gjennemsnil, mod Nord øjnede de Rundane,
det sneklædte Mugn a fjeld laa dem nærmere, det høje
Hurrunger straalede purpurrødt i Solglansen, mod
Sydvest skimtedes Hårteigen i Hardanger. De rejsendes
Standpunkt havde tillige den Interesse, at det netop var
Midten af det sydlige Norge, omtrent lige langt fra
Trondhjem og Lindesnæs, fra Sverige og Vestkysten. Men Solen
dalede, og de maatte rive sig løs. Med Besværlighed naaede
de ved Midnat tilbage til deres Natteleje og drog saa igjen
til Hedemarken.
>) L. v. Buck skriver om ham: «Alle disse Indretninger skylder man
den samme lærde, der med utrættelig Flid og Skarpsindighed har
undersøgt alle norske Bjerge, og hans Værker ville slaa og blive
benyttede, saa længe Norges Fjelde staa. Han har oprejst sig et
Monument, der vil bringe hans Navn til den sene Efterverden.«
Professor Keilhaus Biograf], S. 27. Keilhau døde 1858.
*) Det fremstillede han siden i «de lire Nordmænd*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
