Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Nordisk Rejse og dens Eftervirkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
hans Personlighed er lcngt over hans Skrifter.«’)
Øhlenschlægers fordums llivninger ined Steffens havde den
hæderkronede Skjald i den modne Alder nu vistnok anbragt
paa det Sted, hvor de herte bedst hjemme, nemlig i
Glemmebogen, og de modtes med Glæde. Hornemann, der
engang havde været den tinge Naturfilosofs muntre
Hejse-fælle, var nu Professor i Botanik og Direktør for den
botaniske Have; en trofast Ven af Steffens. Den stille og
fordringsfri Ungdomsven Karl Heger, der i en Hække
Aar havde været Bibliothekar hos Prins Kristian, traf han
for sidste Gaag i Livet2)
Under dette Ophold i Fædrelandet gjorde Steffens for
förste Gang et nøjere Bekjendtskab med N. F. S.
Grundtvig, som han jo vistnok havde set og lejlighedsvis Ialt
med i dennes Barndoms- og Ungdomsaar, men som han
dog ikke havde lagt synderlig Mærke til.3) I de sidst
forløbne tyve Aar var det bly og tilbageholdne unge
Menneske udviklet til en al Landets uomstridelig mærkeligste
Mænd, og skjøndt Stelfens meget mangelfuldt havde fulgt
med Udviklingen herhjemme, var han dog ikke ganske
ubekjendt med hans Virksomhed. F. Schlegel havde i sin
Tid henledet Opmærksomheden i Tydskland paa
Grundtvig4). Det Indtryk, Steffens paa anden Haand havde faaet
af denne, var ingenlunde gunstigt. I sit Skrift om «den
nærværende Tid« havde han I sin Omtale af Danmark slaaet
paa, at der her ytlredt sig en beklagelig Bestræbelse efter
at vække Opsigt, hvilket virkede dræbende paa al højere
Sans. «Blandt de ung: Mænd, der paa denne Maade have
’) Mynster til I*. Hjort 2den Decbr. 1824. (P. Hjorts Brevsamling.)
») Han døde 1836.
3| <Jeg lærte ham i den Tid næsten slet ikke al kjende.« Was leh
erlcbte, 9,2C8.
•) Om denne skriver Grundtvig i Verdenskrønlken 1812, Fortale S.
XXVII: »En Mand mødte jeg paa samme Tid, det var Fr. Schlegel.
Vi sagde venlig Goddag, men i Wittenberg maatte jeg bedrøvet
sige ham Farvel; jeg gik med Luther, han gik fra ham med
daarlige Ukvemsord o. t. v.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
