Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 17. Nordisk Rejse og dens Eftervirkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
ungdommelig som den livligste Yngling. Ilan var tillige en
meget smuk .Mand. — Jeg saa’ lige fra Begyndelsen af, at
for Steffens gjaldt aldeles ingen Manér, intet paataget, intet
tillært, ja ingen Lærdom, som ikke paa en eller anden
Maade stod i Sammenhæng med det personlige eller
Menneskets aandelige Livskilde.» Og om sine videre Indtryk
af ham fortæller han: »De Mænd, som jeg før havde set
op til med den største Ærbødighed, alle disse saa’ jeg nu
næsten seende op til ham. i dybe, aandfulde Blik, i Fylde
af Fantasi og Følelse, saavelsom i den personlige
Fremtræden og det uforberedte Ords Magt, var han dem vist
ogsaa alle overlegen. — Jeg hørte ham ved Siden af
Grundtvig komme med sin Ungdoms danske Eder; det kunde
forbavse, især hos en Mand, der, efter nylig at have udgivet
sin lille Bog: »Von der falsehen Theologie und wahren
Gläuben«, antoges af mange for at være bleven hellig eller
et Hældøre. Naar han selv blev opmærksom paa disse
Eder, saa udtalte hau sig naturligvis paa det stærkeste
imod dem, men vitrede, al de kom uvilkaarlig tilbage med
hans Ungdoms Sprog, thi paa Tydsk gjorde han sig ikke
skyldig i sligt.« l)
Under dette sit Ophold i K obenhavn blev Steffens
ogsaa Gjenstand for offentlig Hyldest, dels ved en Fest
paa Skydebanen, dels ved en lignende, som den for 4
Aar siden stiftede »Studenterforening» foranstaltede.
Ved denue sidste fik Steffens Plads mellem Rahbek og
Øhlenschlæger, lige overfor sad 11. C. Ørsted og
Hornemann. En Sang af Øhlenschlæger bød hain Velkommen;
Steffens talede, efter ei Øjenvidnes Udsagn, »med
overordentlig Pathos og voldsom Gestikulation*-), som det nu
laa i hans Natur. Den smukkeste Hilsen til ham, ved Fe-
’) Zeuthen: Mine förste 25 Aar, S. 74 ff.
Jl Srnstds S. 78. — Het betegnende for vedkommendes
Personligheder er det dér meddelte Træk, at Zeuthen græd ved Steffens’
Tale, medens Povl Moller stod ved Siden af og lo.
R. Petmon: Heuik Stoffer». 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
