Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Steffens som Lutheraner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Velsignelse som oftest i Prøvelsens Tider. I den Tid, da
de heftige Turnstridighedcr kastede saa mørke Skygger
over hans Liv, da han blev forladt og miskjendt selv af
sine nærmeste Venner, søgte han al knytte sig saa meget
desto fastere til ham, der er rig paa al Trøst. I)et forte
ham fra de ydre Kampe iud i indre, og hvo kan tvivle
om, at de for en saa bevægelig og følelsesfuld Natur
maatte blive haarde. Men netop da denne Kamp var paa
det højeste, lod Gud ham linde en Mand, der var særlig
udrustet til at blive ham en velsignet Vejleder paa hans
nuværende Standpunkt. Mellem alle de mange enten
rationalistiske eller uklare Præster, som intet kunde være for
ham, førtes han i det vigtige Øjeblik til den rette Mand.
Det var J. Gottfried Scheibel, der omtrent samtidig
med Steffens 1811 var bleven Professor i Breslau, men
tillige Præst (Diakon) ved en luthersk Kirke. Han var en
troende Mand, der enfoldig stod fast paa det gamle,
lutherske Stade, eu Mand, der forenede Barnets glade
Frejdighed med Sandhedsvidnets urokkelige Bekjendelse.
Om ham havde der samlet sig en virkelig Menighed, for
slorste Delen af Smaafolk, men dog ogsaa af Folk i de
højere Lag; desuden besøgtes hans Kirke ofte af
anderledes lænkende, der følte sig tiltrukne ved hans helstøbte,
sanddru Personlighed. Hans Prædiken var jævn og
hjertelig, mægtig, i al sin ukonstlede Simpelhed. Han stod som
en fremmed i sin halv rationalistiske, halv famlende Samtid,
næsten som en gjenopstanden fra det 16de eller 17de
Aarhundrede, byggende sin Lære paa den augsburgske
Bekjendelse, ubetinget bøjende sig for Skriftordet, idet han
ganske tog Forstanden fangen under Troens Lydighed.
At han havde mange Modstandere, var en Selvfølge; man
kaldte ham en Sværmer, en Sekterer, en Daare, der vilde
drage længst forgangne Tider frem af Graven.
Til denne Mand følte Steffens sig dragen i sin
aandelige Anfægtelse, og han traadte i nærmere Forhold til
ham, da han betroede sit eneste, elskede Barn Klärchen
til hans Vejledning til Konfirmation. Den Indflydelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
